This Conspiracy Against me.

Parken var altid et sted man kunne slappe af, gå fredeligt rundt i, tilbringe tid med sin elskede. Der var en underlig, unormal ro over parken som tiltrak mennesker samt vampyre hen til den som fluer blev trukket til en lampe. Og dog var parken ikke ligeså propyldt omkring aftnen, som den var om morgnen, middagen og eftermiddagen. Solen havde tilbragt hele sin dag på himlen, og kun for få minutter siden, var den blevet gemt og udskiftet med den store måne, og de mange stjerner som strålede ned på de få personer som stadig gik rundt i parken. De fleste personer som stadig gik rundt i parken var par - Som gik hånd i hånd og kiggede op mod den sorte himmel som strålede over deres skikkelser, der var intet mere romantisk end en tur under månets lys - Og selvom natten var faldet til, var det ikke helt mørkt da parken var lyst op med de mange lys fra de store lamper som spredte sig omkring parken. Logan var ikke kommet til Parken for at tage sig en romantisk tur, han ledte efter Miss. Megan, og han havde sådan set ledt efter hende hele dagen. Hun havde jo været hos sin menneske familie - Logan ville gerne høre om det. Den kolde nats vind var blid mod Logan's iskolde hud, og den fik ganske roligt hans dirty blondte hår til at blive bevæget med - Han var iført et par jeans og en knappet skjorte, som dog var knappet de første par knapper så der var godt udsigt til hans muskeløse brystkasse. Hænderene var dybt begravet i hans buksers lommer, og skridtene han tog var nærmest flyvende over den hårde jord. Blikket var vendt ned mod hans fødder som slæbte sig hen over jorden, og selvom han ikke kunne se andet end det, kunne han godt mærke de få stirrende blikke på sig - Det var nærmest umuligt ikke at skænke Logan et blik, perfektheden strålede overalt på hans skikkelse, som dog stoppede op kort efter hvorefter hovedet blev rettet op, og de smukke grønne øjne blev strøget hen over parken som en lettere ung pige, i hendes 19 år gættede Logan på, gik så tæt hun kunne forbi ham, med et klistret smil og et kort blink fra de skinnende blå øjne - Det var ikke hendes udseende der fristede Logan, slet ikke. Det var blodet bag alt det udseende som fik hans blik til at være fjern for få sekundter - Hendes blod lugtede så ren, han kunne lugte det på stor afstand. Han forholdte sig dog rolig og skænkede hende et kort nik som en hilsen, som fik hende til at fnise og stoppe op ved en bænk, så hun kunne sætte sig og stirre videre på ham, i håb om at han ville komme hen for at snakke med hende. Men Logan forblev hvor han var, og befriede nu sit blik fra hende og lod den glide rundt i parken, søgende.

Megan sigger og ser stille ned i jorden.. hun har en utrolig smuk lang sjole på, som blafre i vinden.. der er ingen stropper på den, den sat utrolig stramt om hendes mave og holder hendes bryster smukt oppe, man kan se hendes kavalergang, dog ikke så meget at der kan virke stødende.. hendes lange brune hår har hun samler og nærmest snoet over sin ene skuler, som hun lader sine finger bleve ved med at lege med det.. hun savner enlig Logan, men hun havde bare ikke haft overskud til at forklare ham alt, hun havde bare brug for lidt ro, hvilket hun havde fået nu.. hun kan mærke sulten som stille mælder sin ankomst, men hun reagere ikke på det.. hun har ikke set Logan og har ikke engang tænkt over den følelse som fortæller hende at han er nær.. hun sidder faktisk på den næste bænk, måske 50 meter fra Logan.. hun sukker stille og lukker sine øjne, som hun læner sig tilbage op af ryglænet.. hun kan ikke få ud af hovedet at Toby kyssede hende tre gang.. det havde vækket noget i hende som hun ikke havde tænkt over længe.. hun ved ikke om det var fordi det var ham, eller bare kyssende i sig selv.. hun sukker og ryster på hovedet af sig selv om hun knuger sine hænder fast omkring sit hår.. hun åbner sine øjne og ser stille op på stjernerne.. da hun var menneske betød det så meget for hende.. lige nu.. så ville hun enlig bare gerne se en solopgang helt, at hun ikke ville behøve at gemme sig..

Det tog ikke lang tid før Logan endelig fik øje på hvad han havde søgt efter. Den smukke kvinde som havde fundt ham da han var ved at dø - Og hermed gjort ham, til hvad han var. Hans mor, kaldte han hende for det meste. Hun var dog meget bedere kendt som Miss. Megan - Men for ham, var hun meget mere end det. Hun sad ikke langt væk fra ham, og hun sad ikke langt væk fra den 19 årig pige som sad på blot få bænke væk fra Megan - Og prøvede at forføre Logan med klistrede smile og frække blikke, hun havde enda hevet en anelse op i den alerrede lårkorte nederdel som hun havde på. Logan satte kursen hen mod Megan, og den 19 årig pige rettede straks på det halvlange, brune hår, og trak endu mere op i den korte nederdel med drastiske og nærmest nærvøse bevægelser - I den tro, at Logan var på vej hen mod hende. Han skulle jo gå forbi hende, for at komme til Megan. Han skændede hende ikke et eneste blik da han svævede forbi hende - Og modsat til ham, stirrede hun forbavset efter hans smukke skikkelse, det så nærmest ud som om at hun var ved at græde da hun forstod at han ikke var på vej hen mod hende. Det tog ham ikke mere end nogle par sekundter før han var standset op ved siden af bænken som han nu stod lænt op af og betragtede først tavs Megan, før han skildte sine læber så han kunne snakke med et lille smil om hans læber "..Forvirret??" Spurgte han så da han lod sit hoved ligge på skrå - han havde lagt mærke til hvordan hendes ansigts udtryk forandrede sig hele tiden, det så ud til at hun ikke kunne holde styr på sine tanker - Eller sine følelser. Han satte sig efter endu en pause af stilhed ned på bænken på hendes side og rettede sit blik op mod stjernerene, hvor hendes blik også havde været rettet mod. "Det er lidt trist, kun at være ude om natten. Jeg savner også solen, solnedgangen, solopgangen..." Mumlede han lavt, og befriede så sit blik fra de skinnende stjerner, og rettede dermed de grønne øjne tilbage mod hende, og sendte hende et ganske blidt smil "Jeg har savnet dig, mor. Du blev jo helt væk." Sagde han stille og strøg så stille sin hånd hen af hendes opsat hår, det så flot ud på hende. "Hvordan gik det?" Spurgte han så tilsidst.

Hun ser ikke på Logan da han spørg om hun er forviret.. hun nikker blot ganske stille med hendes blik på stjernerne og månen.. den smukke måne som hun og hedes ægtemand havde ligget under, da hun blev frugtsommelig med deres søn.. det var vidunderlige minder.. dog også minder som forvirede hende så meget, for hun havde ikke tænkt på det længe.. "..det er en del af forbandelsen jeg bragte over dig den nat.." kommer det blot stille fra hende, med faktisk sorg i stemmen, ikke over at han var blevet hendes søn, men at hun havde tvunget ham til et liv i natten.. hun lukker sine øjne som hun mærker hans hånd stryge hende over håret og svare ikke rigtig på det sidste til at starte med.. men stille åbner hun sine øjne og ser på ham, med et virkelig kærligt og moderligt smil.. lige som første gang hun smilede til ham.. "hvad skulle jeg dog gøre uden dig.. du har i så mange år, før Sukii.. været det eneste som gjorde mig hel.. den eneste jeg kunne dele mit liv med.. nu er du flyttet.. og skønt jeg ser jer så tit.. så er jeg ikke hel mere.." hvisker hun stille, dog med det kærlige og moderlige smil.. "....må jeg få et kram?" komemr det stille over hendes læber, nok noget som vil chokere Logan.. hun har aldrig, ALDRIG bed om et kram før og hun giver dem allerede så sjældent.. nærmest kun til fødselsdage og jul.. det er virkelig tydeligt hun har meget i hovedet.. og at hun ville ved hvor hun skal gøre af sig selv.. og hun vil helst ikke snakke om Toby lige nu.. nu vil hun bare være med sin søn..

Selvom sorgen var tydelig i hendes stemme, smilte Logan af hendes ord. Forbandelsen. sådan så han det ikke. hun havde skænket ham et nyt liv - I mørke eller lys, han levede på grund af hende. Og hvis hun ikke havde været der, havde Logan været død ligenu, han ville ligenu ligge under jorden, og ville være godt igang med at rodne. Han forholdte sit blik mod de mange stjerner og hovedet blev lagt på skrå "Hvis det ikke var for dig, ville jeg være død ligenu." Kommenterede han hendes ord, og han havde ret. Megan havde redet ham, han var blevet.. Født, fra ny, på grund af hende. Han havde endu en chance for at live, at gøre ting godt. Og det var alt på grund af hende, og han havde aldrig været så taknemlig før i hele hans liv. Hans blik blev vendt mod hende og han smilede ganske mildt til hende "Jeg kan ikke huske meget, overhoved... Men jeg kan huske da jeg åbnede øjnene da jeg troede at jeg skulle dø... jeg var så svag.." En kort lyd, som lød som et grin blandet sammen med et fnys udslap hans læber af det sidste han sagde, og hans blik rettede sig ned mod gulvet, men så blev de grønne øjne igen rettet op mod hende "Mit blik faldt straks på dig... Mit syn var virkelig slørret for jeg havde midstet så meget blod.. Men jeg kan huske hvor smuk du var, selv da du stod der med... Blod, overalt på dig." Endu en lyd kom fra ham, denne gang var det dog kun en svag leen, en nærmest, fornøjet leen, og han blev ved. "Jeg var sikker på, at hvis jeg nogensinde ville overleve den nat, ville jeg spørge dig ud hvis jeg nogensinde så dig igen... I et sekundt havde du en fantastisk effekt på mig, en effekt som jeg selv ikke kan forklare, men jeg følte mig pludselig tryk.. Da du så bed mig, havde jeg mere lyst til at dø på stedet.. Det gjorde så ondt.." Han bed sig i læben og smilte så mildt mod hende, "Jeg ble vampyr, og følelsen.. Trangen, til at se nærmere på din krop - Forduftede.. Du blev som en mor for mig, du redede mig den dag... Hvorfor?" Han bed ned i sin læbe, han ville bare vide det, han var nød til at vide det. Blikket i de grønne øjne blev fortvivlet over hendes næste ord, og han greb ubevidst fat i hendes hænder og lænte sig yderliger mod hende, med et bekymret blik i hans øjne, "Hvad mangler du? for at føle dig hel..?... Bare sig det, og jeg vil give dig det." Hviskede han, han ville bare have, at hun ville være lykkelig. Hendes næste kommentar kom virkelig bag på ham, og han sad helt frosset til stedet og stirrede ind i hendes øjne. Et kram? Var hun seriøs? Ville hun, virkelig have et kram? Han skulle blinke med øjnene for at vågne op af sine tanker, og kort efter rejste han sig op og ventede på at hun også ville rejse sig op - Og da hun gjorde, omfavnede han hende i et elskeligt kram, et nærmest savnende kram - Han havde savnet sin mor, så meget, at han slet ikke havde lagt mærke til det.

Megan svare i starten ikke på det med hvorfor hun rede ham, men rejse sig blot og gengældte krammet.. hun nyder det faktisk, det at få et ordenligt kra., underligt nok, fornormalt betyder det ikke al verden for hende.. hun slipper stille kramme og stryger ham over kinden.. "måske er det på tide du får sandheden af vide.." siger hun blidt.. hun ligger roligt sine arme omkring hans ene arm og begydner stille at gå sammen med ham, som man gjorde i hendes tid.. "du kan godt huske jeg sagde at.. jeg bare fandt dig.. ikke sandt? det er.. ikke helt sandt.." siger hun stille og ser lidt ned.. "jeg var ude for at spise som jeg sagde.. men jeg fandt dig ikke alene.. jeg hørte et slagsmål og kom der hen.. jeg så hvordan de bankede løs på dig.. sådan en disrespekt for et andet menneskes liv... jeg kom der ned og.. tja.. før de andre indså det, stor jeg mellem dem med deres leders hjerte i min hånd.. de flygtede alle sammen.. jeg fik dræbt en mere og.... senere hen, så slap da andre ikke godt for det.. jeg kom tilbage til dig efter at ha' drabt en mere af dem.. jeg havde enlig bare tænkt mig at gøre din død hurtigere.. for, jeg ville ikke ha' du skulle lide.. men.. da jeg så dit blik.... det.. det mindede mig om min søns.. altså, men menneske søns, da han lige var blevet født.. og jeg.. jeg ville bare ikke.. miste dig.. fra det sekundt af betød du lige så meget for mig, som han gjorde.." forklare hun ganske stille som hun nu ser lidt væk.. det er tydeligt at hun er bange for hvordan han enlig vil tag det..

Han gik med hende da hun tog fat om hans arm, og hans blik blev undrende rettet mod hende da hun nævnte noget om en sandhed? Var der noget, han ikke vidste? Han tav da hun begyndte at fortælle, og som hun kom længere ind i historien, blev forundringen større i hans øjne. Hun havde ikke kun fundet, og redet ham - Hun havde jagtet menneskerene væk, som ville have dræbt ham hvis hun ikke havde været der. Hun havde dræbt mennesker for ham, for at rede hans liv. Hans mening om hende ændrede sig blot en anelse - Ikke til noget slemt, men til noget bedere. Han bed ned i sin læbe og vendte stille sit blik mod hende efter han nærmest havde stirret ned mod jorden som de trak sig hen over "Du gjorde... Alt det, for mig..." Mumlede han lavt og stoppede så op, og havde endu engang taget fat i hendes hænder, og prøvede at fange hendes øjenkontakt. Han sendte hende et ganske mildt smil derefter og strøg så sin hånd hen af hendes kind "Jeg elsker dig virkelig, mor." Hviskede han så, og omfavnede hende så endu engang. Noget i ham gav ham en lyst til at græde, og en anden del i ham, gav ham blot en lyst til at kramme hende og holde hende tæt indtil sig - Som en normal mor og søn ville. Logan så hende ligenu mere end nogensinde som sin mor - Måden hun beskyttede ham, og bekymrede sig om ham på.. Var så fantastisk, at han måtte forsikre sig at det ikke var nogen form for drøm. Megan betød alting for ham, hun var hans verden, hans grund til at leve. Hun havde passet på ham siden dagen hun bed ham - Og først nu, forstod han hvor meget han virkelig betød for hende, og hvor meget hun virkelig betød for ham. Logan havde aldrig kendt sin rigtige mor, så Megan så han virkelig som hans eneste mor, og han ville på ingen måde have det anderledes, overhoved.

Hun ville helt ikke se ham i øjnene, men giver enlig lidt op og ser ham i øjnene, da hun ser hans smil kan hun mærke en utrolig stor lettelse.. hun bliver lidt overrasket da han kommer hende, men kan ikke lade vær med at smile, ligger sine arme omkring ham og holder ham faktisk utrolig tæt ind til sig.. "Jeg elsker også dig Logan.. og det må du aldrig tvivle på.. ingen vil ogen sinde kunne tag din plads i mit hjerte.." hvisker hun stille ind i hans øre og sslipper så stille kramme, hun tag ham stille ned hen til en bænk, sætter sig og ser så på ham, som han sætter sig.. "men min kære.. vi skal ha' snakket alvorligt om fremtiden.. som du ved var jeg hos min menneske familie.. og i forhold til da Toby var fem år.. jeg skammer mig så meget over Haylin og hendes ægtamand.. Toby bare været ude i så meget og jeg syns ikke han skal gå og være uelsket mere.. han har været ude i stoffer, druk.. og nu er han.. tja.. ikke den gladeste person.." forklare hun roligt og ligger sin ene hånd på hans.. "siden.. du og Sukii.. bor sammen og, jeg faktisk ikke længere har nogen hos mig, når i ikke er på besøg.... og.. jeg har brug for noget i mit liv, så jeg ikke føler mig så.. alene eller påtrængende.. så har jeg bed ham komme og bo hos mig.. han er 16 lige som Sukii og har brug for en fast hånd til at passe på ham.. jeg har tænkt mig han skal gå på samme skole som Sukii, så han har en som han kender der.. og..... jeg håber meget at du vil hjælpe mig.. være 'manden i hans liv'.. som jeg har været kvinden i Sukii's.." siger hun stille og stryger ham forsigtigt over kinden med sin anden hånd.. "du må ikke tro jeg vil ha' mindre tid til dig.. du er min søn.. han er en meget lang ude familie medlem.. men han har brug for en.. og jeg har.. brug for at føle.... at jeg kan bruges.." hvisker hun stille, alvorligt og små trist..

Han kunne intet andet, end at være glad over hendes ord - Det betød virkelig meget for ham. Det lød dog til at der var mere bag hendes ord, mere end hvad han virkelig vidste, men han kommenterede det ikke da han aligevel havde en følelse at han snart ville få de at vide. Han fulgte med hende da hun trak ham hen til bænken og han satte sig med et undrende blik i hans grønne øjne idet hun begyndte at snakke - Og som hun kom længere ind i hendes fortælling, blev de grønne øjne mørkere og mørkere, til han tilsidst fjernede blikket ned mod jorden for at skjule det. Det her kunne han ikke lide. Det her kunne han slet ikke lide. Drengen var 16 år, ligesom Sukii. Han ville helt sikkert have et øje efter hende, og Logan hadede tanken. "Så længe han ikke prøver at flirte med Sukii har jeg det fint med det.." Mumlede han og lukkede så sine øjne for at prøve at berolige sig selv, og istedet fik han billeder af ham Toby drengen, som prøvede at flirte med Sukii, selvom det kun var Logan's fantasi. Han bed sine tænder sammen og knyttede sine næver - For hvert sekundt han tænkede på det hadede han idéen om den nye dreng mere. Hans øjne blev opgivende åbnet igen og de blev rettet mod Megan "Jeg har det altså som om at han vil ligge an på Sukii, kan du ikke bede ham om at holde sine lyster til ham selv, og ikke tage dem ud over Sukii?.." Mumlede han bedene, det var tydeligt i hans øjne at blot tanken om at denne Toby ville flirte med hans Sukii, pinte Logan dybt indeni. Han sukkede derefter og vendte sit blik ned mod jorden da hun strøg hans kind - Han havde virkelig ikke lyst til denne Toby... Men siden det var så vigtigt for Megan... "Jeg skal nok prøve at holde med ham... Men jeg kan altså ikke love noget - Hvis han gør Sukii noget, så.... Så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal tænke om ham.." Mumlede han så - Det ville være utilgiveligt for Logan, hvis han blot prøvede at flirte med Sukii. Det ville knuse hans alerrede døde hjerte.

Megan se stille på Logan.. den måde han reagere på.. det er som om, det ligger mere end bare det normale faderlige bag.. som om der har været sket noget mens hun har været væk.. hun smiler stille til ham som han ser op på hende og nikker stille.. "han får ikke lov til at røre Sukii.. jeg tror heller ikke han er hendes tybe.. men sig mig Logan.. hvorfor.. reagere du så voldsomt.. Sukii er jo ung det ved du.. men du pleger da ikke at reagere sådan.. sig mig.. er der sket noget mens jeg har været væk de få dage?" spørg hun ganske roligt og stryger ham over håret.. hun ved jo godt hvad Sukii føler for Logan, det har hun vist længe, den lille tøz har jo nærmest prøvet alt for at få hans opmærksomhed og Megan har enlig fundet det lidt sødt, men alligevel er hun noget nervøs, for der er jo langt mellem dem.. og Logan er hendes vært.. Megan prøver at få sit blik til at mødes med Logans og hendes blik er meget genngmtrængene som om hun går ind og dissideret tag fast i hans sjæl..

Hans muskler spændte sig under den hvide skjorte som han havde om sin krop, og hans tænder blev bidt endu hårdere sammen - Hvis der var en menneskets finger mellem hans tænder, ville fingeren for længst blevet bidt af. "Hvad hvis han er...?" Hissede han lavmælt gennem sine tænder - 100% sikker på at hun kunne høre hvad han havde sagt, selvom det havde lydt en anelse utydeligt. Han prøvede ikke at tænke over de mange følelser - Minderene. Kyssende.. Natten... Han rystede hurtigt på sit hoved, og gjorde sit bedste for at holde tankerene væk som meget kort havde strejfet hans sind. Hans blik blev nærmest opgivende rettet op mod Megan da han gned sin baghånd hen over sin pande - Nærmest som om at han gned et par dråber af sved væk fra hans pande, som dog slet ikke havde vist sig - Som slet ikke eksisterede på hans krop ligenu. De grønne øjne blev håbløst rettet ned mod hendes skød hvor den forblev, "Jeg er bare... Virkelig forvirret.." Mumlede han lavt og bed ned i sin læbe. "Jeg ved godt at Sukii... Er som min... Datter..." Det så ud til at ordene han lod forlade hans læber, nærmest gav ham kvalme. Det var jo slet ikke det han følte at hun var for ham ligenu - Selvom han ikke vidste hvad de andre følelser var - Vidste han at det ikke var noget en normal far, havde overfor sin datter. De havde jo været i seng sammen, han vidse godt hvad det betød. Han vidste bare ikke hvad de andre følelser betød. Han blev ved da han rystede på sit hoved og pressede sine læber sammen, "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op med mig selv - Jeg tror snart ikke jeg ved hvad er ind eller ud, hvad er rigtigt eller dårligt... Det eneste jeg ved.. Er at jeg virkelig ikke vil have at Toby flirter med Sukii... Jeg.... Det vil... Knuse mig.." Mumlede han lavt og lod så sit blik glide op mod hendes, mødte straks hendes blik som nærmest var helt gennemtrængende i hans, hun havde fanget hans blik, og hans blik blev låst i hendes.

Megan lytter til hvad han siger og ved godt hvad det er.. han er tydeligvist forelsket i Sukii, i den pige som han tog med hjem da hun kun var ti.. hun holder fast i hans blik, men ligger dog en blid hånd under hans hage.. "Sukii.. er en 16-årig, smuk ung kvinde, som er ved at finde sin sensualitet.. en pige som er meget flirtende af natur, ikke med vilje, men grundet hendes blide væsen omkring dig.. det er jo ike sådan hun er med sine venner og det er jo tydeligt.. du har passet hende så godt siden hun var 10 år.. og du har altid været noget særligt for hende.. men.. måske ikke heeelt en fader.. måske.. mere en.. som er nær hendes hjerte.. og måske har du det også sådan.." siger hun ganske roligt og kysser ham moderligt på panden.. "ligegyldigt hvad, så elsker og respektere hun dig virkelig Logan og det er virkelig tydeligt.. hun bliver altis så vred når jeg straffer hende.. men når du gør det, så nikker hun stille og går pænt op på sit værelse.." siger hun roligt som hun så ser op på himmelen.. "Du var som en far, men du må huske, hun har kendt sine rigtige forældre og det kan vi ikke tag fra hende.. men det stopper hende ikke fra at elske dig.." siger hun roligt som hun blot ser op på himmelem..

Han skar en grimasse. Hvordan kan man flirte, uden det er med vilje? Hvis hun gik rundt og kyssede på andre var det da helt sikkert med vilje. "Hvad hvis der sker noget mellem dem?... Hvad hvis der sker noget mellem hende og nogen anden? Du sagde at hun er flirtende af natur - Mener det at hun går rundt og kysser på alt og alle, krammer og holder sig tæt på hver en dreng hun får øje på? Hvis det er hende, så kan hun nok ikke regne med at jeg er Mr.happy guy hele tiden." Mumlede han og vendte så sit blik væk. Han ville jo bare have hende for sig selv, han ville ikke dele hendes læber eller kropsvarme med nogen anden. Han havde set hvordan hende og hendes venner sagde farvel. De havde deres arme omkring hende, de krammede hende indtil sig. Deres overkrop, underkrop, maver, ben rørte hinanden. Alting rørte hinanden, og deres hænder var overalt på hendes krop, overalt på hans Sukii's krop, og Logan hadede det. Hvis han kunne havde han ikke ladet hende gå ud af huset med tøjet som hun plejede at have på. Den stramme top og de jeans som hun tit havde på, viste alt for meget hendes fine fomer. Hvis det var op til ham ville han trække et par trænings bukser på hende og en hoodie på hendes overkrop, da hun gik ud. Men på den anden side, det ville ikke være fair. Han lukkede sine øjne da hendes læber blev presset mod hans pande, og et lettere forvirret blik viste sig i hans øjne over hendes ord. "Nær hendes hjerte? Hvad mener du med det?" Spurgte han så og bed ned i sin læbe. Skulle han fortælle hende om hvad der var sket mellem ham og Sukii? Skulle han fortælle hende at de havde været... Sammen? Og på den anden side var han nærmest sikker på at hun vidste det - Han havde tænkt på det op til flere gange. Hans blik blev overrasket over hvordan hun bestemte sine ord... Elske... Det var sådan et stærkt ord.. "Elske... Du mener som... Vært og... pige?" mumlede han en anelse forlegent og fjernede dog ikke sit blik fra hende.

"kære Logan.. i denne tid krammer piger og drenge, piger giver piger kindkys.. nogen drenge hvis de er rigtig gode venner får også et kindkys.. tilbage i min tid ville det sige man var gift hvis man gjorde det i offenligheden.. i den var man kærester.. de unge nu til dags er meget tætte.. jeg har ser en dreng give Sukii et kys på kinden.. ved du hvad hun gjorde.. gloede lidt på ham og bad ham om at lade vær, fordi at han kun var en ven.. hvis hun nogen sinde kysser en på kinden, s tror jeg virkelig hun stoler på dem, min kære.." siger hun roligt og ser stille på ham igen med et kærligt smil.. "nær hendes hjerte.. at du betyder noget helt særligt for hende, ingen kan tag din plads.. lige som at ingen kan tag fra mig at du er min søn, ingen kan tag den plads du har i mit hjerte.. fordi du er noget særligt for mig.. og.. ja.. måske som vært og pige... msåke som.. tja.. mere? det ved jeg ikke.. men kære barn.. Sukii er ung.. hun gør bare som de andre gør for at blive accepterede.. hvis du spæørg hende tror jeg du vil få af vide at der ikke er nogen i hendes liv som hun ser som kæreste, fra sin skole.." siger hun roligt og stryger ham over kinden.. det er tydeligt at hun et sted virkelig ved hvad hun snakker om, men hun røber jo langt fra hun ved de har været mere end venlige.. "Logen.. Sukii ser op til dig.. stoler på dig.. hvis du virkelig tvivler så meget på hendes hengivenhed til dig, så spørg hende.. hvis en pige først begynder at være så hegivende som hun er over for dig.. så er der noget.. og det kan en lille skole dreng ikke fjerne.."

Han sukkede og lod endu engang sine øjne glide i - Flygtede nærmest fra synet af Sukii og en anden, sammen. "Jamen det er jo lige det... Jeg syntes ikke at det er... rigtigt.. At være så nærgående nogen du ikke engang kender ret godt. Du kan jo stole på en men kun kende denne person en til to timer... Man ved jo ikke hvad personen har i tankerene, hvad han virkelig syntes om dig.. Jo du gør, men.." Han bed sig i læben og åbnede igen sine øjne, vendte dog ikke sit blik op mod Megan endu. "Jeg stoler på Sukii, jeg stoler ikke på de drenge... Jeg ved godt hvor smuk Sukii er, og jeg ved at alle drengene stirre efter hende, og jeg er sikker på at Toby også vil stirre efter hende.. Og det er lige hvad jeg er bekymret for." Mumlede han og vendte nu sit blik op mod hende "Toby vil være tæt på Sukii, næsten hver dag. Han bor enda hos min mor... Prøv engang at lyt efter hans tanker når Sukii er i nærheden, med en af hendes stramme trøjer og jeans.. Jeg er sikker på at hans hurmoner vil gå amok." Det sidste fnøs han da han med et ryst på hovedet vendte sit blik væk igen, "Bare han holder sine fingre til sig selv, har jeg det fint med ham..." Mumlede han lavmælt - Og pludselig skød en følelse op i ham, en gammel følelse. Følelsen at hvis han var halvt så normalt, ville han have en utrolig stor trang til alkohol i denne situration han befandt sig i. Han lod kort sin tunge bevæge sig i hans mund som pludselig føltes utrolig tør. Han havde brug for blod - Ret meget, men han kunne nok holde det tilbage til han kom hjem til Sukii igen, det var han jo nød til. Han sukkede derefter "Er det ikke nok for hende, at være accepteret i mit liv? Har hun virkelig brug for at være pusse nusse med alle de dumme drenge som sværmer omkring hende? Er jeg ikke nok for hende?" Han pressede sine læber sammen - Han vidste at hans ord ikke var fair, og ikke gav mening. Det var ikke at han ikke var nok for hende jo - Men hun skulle også leve et normalt liv.... Noget hun ikke kunne gøre.. med ham.... Hans blik stivnede mod jorden, hvad hvis Toby virkelig var bedere for Sukii end Logan var? Hvad hvis Sukii også lagde mærke til det? Hvad hvis hun ville forlade Logan, for Toby? Bekymringen var tydelig malet i hans ansigt. Han sukkede af hendes næste ord og tog sig til panden som han gnubbede "Jeg ved snart slet ikke hvad jeg skal tænke..." Mumlede han opgivende, lavt.

Megan kan ikke lade vær med at smile over det han siger.. Hvis jeg fortæller dig hans tanker, så dræber du ham nås du ser ham.. ikke så meget at han kaldte mig gammel, men over at han glædet sig til at se Sukii og ligge an på hende, det var nemlig ret tydeligt.. men du skal virkelig lære at stole på hende på den måde.. tænker hun ganske roligt for sig selv med et lille smil.. med et står hun bag bænken, har en hånd på hver af hans skuldre og det med sine læber lige ude foran hans ene øre.. "om du ikke er nok for hende? Logen kære høre du dig selv.. du snakker som om hun ikke er en lille pige mere.. som om hun er ved at blive en smuk veludviklet kvinde, med kurver du ikke kan tag øjnene fra.. som om du har lyst til at stille alle hendes lyster, være den eneste der nogen sinde ser hende på den måde i hendes liv.. er det virkelig sådan du tænker om den lille 10 årig pige vi fandt.. at du kan se hendes krop for dig.. glinsende i månens skær.." hvisker hun helt stille, nærmest lokkende som vampyre nu kan, ind i hans øre.. hun retter sig op og ser en ret skummel fyr som går lidt der fra.. "hvis du er sulten barn, så går der en der som ikke vil savnes.." siger hun stille og giver hans ene skulder et lille klem.. hun er også sulten, men tænker altid først på sit barn.. hun nægter at se ham sulte..

Logan skulle til at tage en indånding som dog blev til et gisp idet hendes hænder var på hans skuldre og hendes læber ved hans øre. Hans læber var hårdt presset sammen og han var utrolig rystet - Og blev blot endu mere rystet over hendes ord. Hun remsede nærmest op hvad han følte hver gang han så Sukii, hver gang han var tæt nok på at mærke hendes kropsvarme, høre hendes hjerte pumpe mod hendes bryst.. Han lukkede sine øjne og knyttede sine næver sammen, han ville jo gerne have Sukii for sig selv... Men hvad var det Megan mente ligenu? At det var forkert af ham at ville det? At han skulle lade alle de følelser gå og lade Sukii gøre hvad hun ville, med hvem hun ville? Han bed kort ned i sin læbe og tog nu den dybe indånding som han havde planlagt at tage, før han snakkede. ".. Er det forkert af mig?..." Hviskede han endelig som svar på hendes ord - Sukii var ved at blive stor, nej hun var ikke en lille pige mere. Ja, hun så gudeskøn ud, ja han var vild med at se hendes krop, ja han var mere end villig til at stille hendes lyster, og nej han ville ikke have at nogen anden skulle gøre det. Han tænkte det også igennem igen og igen, og gjorde intet for at stoppe ordene til at flyde over hans tanker. Han var som en åben bog for Megan ligenu, og han havde rent faktisk ikke noget imod det. Hans opmærksomhed blev dog revet fra tankerene da hun talte noget om sult, og en som ikke ville blive savnet. Hans blik landte på den skumle mand og han skar en kort grimasse "Sukii er den eneste jeg drikker blod fra... Og jeg tror at ham manden ville være den sidste jeg ville tømme for blod... Det er nemt at dufte at hans blod er forgiftet med stoffer og alkohol... Hans blod er beskidt, det vil smage af helvedes til." mumlede han så lavt og vendte sit blik mod hende igen.

Megan kunne ikke lade vær med at smile til sin søn.. "i det mindste er dine sanser ikke skyggede, det var mest det jeg var bekymret for.." siger hun med et smil som hun ser på ham, før hun går om og sætter sig ved hans side.. "der er intet rigtigt eller forkert i den form for sag.. Sukii er en stor pige og skal nok sige fra, det er vigtigt du husker på det og viser hende du stoler på hende, for ellers kan det gå galt... og om det er forkert af dig at du ser på hende med en længsel som er for andet end blod.. nej.. det syns jeg ikke.. du har lyst til hende, at være tæt på hende, beskytte hende.. jeg kan se det forviret dig.. men for pokker knægt.. det er to år siden hun begyndte at gå med den slags tøj.. og hvos var det hun gjorde det... hos dig.. lige under din næse.. hun prøvede at få dig til at forstå at hun havde et lille cruhs på dig.. men du så det ikke, men okay.... hun var 14 så det ville bare være forkert.. men.. hun er 16 nu.. og hun skriver jo nærmest efter sin opmærksomhed.." siger hun med et smil og stryger ham blidt over kinden.. "bare husk ikke at tømme pigen helt ikke.. så er hun ikke så meget væk når du vil berøre hendes private dele.." siger hun med et faktisk små frækt smil, som hun så rejser sig og begydner at gå ned af stien.. og han kan jo følge med hvis han vil?