Long time - no food.

Megan kommer gående i et godt tempo.. hun har allerede været gået forbi flere mennesker og det liner hun skal et sted hen, men enlig leder hun bare efter en som ikke vil savnes.. hun har ikke spist i snart tre dage og kan godt mærke hun er ved at blive svagere end normalt.. hun har pæne stiletter på og en lang smuk sort kjole på, som dog har en høj slisse i den ene side og en meget smuk udskæring i ryggen.. hendes blik er meget gennemtrængende som hun virkelig prøver at finde den rette.. hun regner med at Toby sover der hjemme og Sukii er jo hos Logan så der burde ikke være noget hun har glemt.. hun stopper dog pludselig op da hun ser en fyr som giver en pige en ordenlig lussing.. pigen stikker af som han bare står og råber af hende.. Megan kan mærke en vrede, men også sin sult.. hun kan læse han varken er far, bror, ægtemand, kun søn af sine forældre han alligevel intet har med af gøre.. hun sætter stille sin vej mod ham.. der er ikke andre omkring dem.. og nu er hun sulten.. en gylden glød kommer i hendes øjne og hun kan mærke at hendes tænder allerede er ved at blive skabere.. månen får hendes hud til nærmest at lyse guddommenligt, men manden har for travlt med at tælde nogen penge han åbenbart har stjålet fra pigen.. hun ved allerede pigen var en Luder.. hun har snakket med hende før, så hun ved også at kvinden gør det for at kunne tag sig af sin datter på fem år..

Som Megan troede Toby sov, var Toby nok den sidste der havde tænkt sig at sove den nat. Han havde set efter Megan de fleste dage og havde undret sig over hvordan en vampyr kvinde som hende kunne holde ud at IKKE drikke blod fra nogen i så lang tid. Han ville gerne havde givet sit eget blod for hendes skyld. Men han havde fået indtrykket at hun ikke ville så meget som bide ham lige for øjeblikket. *hvorfor vil hun ikke??* havde han blot tænkt og derfor i nat ville se hvorfor det lige præsis var at hun ikke havde bidt ham som en værge. Derfor havde han fulgt efter hende denne nat, ikke for langt fra hende, men heller ikke for tæt, og ganske vist med totalt anderledes tøj på så han kunne virke som en vildt fremmet. Kasketten sad godt ned om hovedet på ham imens den blå cowboy vest sad om den brune t-shirt han havde på og et par lange blå cowboy bukser der sad faktisk en smule tæt på hans ben. Han kunne bestemt ikke sige fra at hun så skide godt ud, men kunne jo ikke rigtig afsløre sig selv over hovedet hvis det skulle lykkeds. Han sank en stille klump hvor han let havde sniget sig hele vejen efter hende, ud af huset og ned af gaden og nu til parken. Han sneg sig stille efter hende og listede om bag et træ da han lagde mærke til at hun havde opdaget nogen som åbenbart ikke lige frem var en gentelmand at slå kvinden, hvilket gav ham en utrolig stor lyst til at gå hen og slå ham ned. Men han ville se hvad Megan ville med den mand. På en måde var han nu ret så nervøs for at hun havde hemmeligt forhold til fyre, men på en anden måde så troede han over hovedet ikke på det for han syntes slet ikke hun var på den måde. Hun var den sødeste og kærligste og smukkeste kvinde han havde set. "får han hvad han mund har fortjent så?" mumlede han meget svagt til sig selv, da han jo vidste at vampyre havde ret så god hørelse pluds han vidste Megan kunne læse tankerne.

Megan høre faktisk bedreend Toby ved og høre godt han stemme.. men hun er så sulten at hun ikke kan forlade det bytte hun har valgt nu.. hun kommer tættere på manden som vender sig mod hende og begynder at spørger om hun er kommet for at underholde ham, at hun bare kan komme ned på knæ.. det ene efter det andet da..før man viste rigtig af det lå manden på jorden.. Megan står nærmest på alle fire, knæene godt bukket ned, den ene hånd på jorden og sin anden hånd i et kvælene tag på manden.. "hvor vover du at tale sådan til mig, dit tåbelige mansjomanistiske fjols.." væsser hun ravende da hun så... virkelig væsser.. hendes mund er åben, man kan se hendes tænder vokse og så sidder hun i halsen på ham.. man kan høre de mest smertefulde skrig fra ham.. hun lukker sine øjne og koncentrere sig om at drikke.. hun kan mærke hvordan styrken kommer tilbage til hende, at hun bliver friskere.. da hun endlig slipper, såtter hun sig nærmest op i huk, dog stadig med kvælertag på ham.. hun læner sit hoved tilbage, så månens stråler rammer hendes ansigt.. blod løber stille fra hendes læber og ned af hendes hals.. med et har hun taget om mandens hals med begge hånder og.. et knæk giver nærmest genlyd imellem trærene.. hun rejser sig stille, tag en fin stof serviet frem og tørre stille blodet af.. hvilket gør man ikke kan se det mindste mærke efter blod på hendes smukke hud.. hun ser ned på manden og sukker.. efter noget stilhed, laver hun stille korsetstegn for sig bryst.. "må gud ha' nåde på din forgiftede sjæl.." siger hun stille.. hun ved Toby er der og er noget bange for hvordan han mon tag det..

Han så stille på hende og blev ganske vist overrasket måden hun tydligvis overvandt ham og det så virkelig ud fra hans side af, at hun kværkede nærmest livet ud af manden, ret så velfortjent. Men at hun så satte tænderne i ham på den måde fik Toby til nærmest at fryse fast til der hvor han stod. Han havde aldrig hørt nogen skrige på den måde, som blev han tortureret i flere timer skønt det ikke lød mere end 5 minutter. Men det var bestemt nok til at freake ham ud hvilket fik hele hans krop til at ryste *hvorfor gik jeg også med!?* tænkte han da han bare var kommet lidt til sig selv, hvor han forsigtigt kom frem fra sit skjulested og trak kasketten af så håret gled ned og han lignede sig selv igen bortset fra tøjet. "Megan...." kom det stille fra ham imens hans tunge ben bevægede sig frem af og mod hende, "er det... sådan alle.. vampyre gør? når.. de er lav.. på blod?" spurgte han hende stille imens han kom helt hen og stå foran hende og med hvert ben på hver side af mandes hoved. Han var nu ikke bange for manden, men mere bange for, om det virkelig var så blodtørstige vampyrer normalt var. *hvis du bare havde bedt mig om det... havde jeg gerne givet mit blod* tænkte han stille og så på hende med et lidt bange blik. "Megan... hvorfor har du ikke bidt mig endnu?" spurgte han hende så, hvilket nok kunne virke ret lige til og undrende, men han undrede sig virkelig for sukii var jo allerede bidt og blev brugt, men han var ikke endnu, og det irriterede ham lidt at han følte sig lidt 'uden for' i forhold til de andre der inde.

Hendes øjne har en helt blød rød kant som hun ser ham i øjnene da han stiller sig foran hende.. "..de fleste.. drikker hver dag.. og.. mange drikker som jeg, mens andre dræber dem først.. mange tag.. uskyldige.. jeg tag dem.. som skader samfundet.." siger hun gstille og ser ned på manden.. hun samler pengende som der ligger om manden som han havde taget fra kvinden.. "han ansætter folk for for lidt penge, slider dem ned.. to fri dage på to uger.. han stjæler fra.... kvinder der bliver nød til at sølje sig selv for deres fem årige små børn hvor faderen er rejst.." hun træder stille væk fra manden og tag Tobys ene hånd og trækker ham stille med sig.. væk fra liget og faktisk et rigtig godt stykke hvor.. de finder pigen.. hun nok kun 21 år og har grædet hvilket er tydeligt.. hun ser op på Megan og farre nårmest sammen og ser også små skræmt på Toby.. Megan giver slip på Toby's hånd og rækker pigen pengende.. det er mere end tydeligt at hun er bange, men alligevel tag hun pengende.. Megan tag så fast i Toby's hånd igen og trækker ham med hjem af.. "Du havde ingen ret for at følge efter mig når jeg spesifikt har bed dig ikke gøre det!!" kommer det meget bestemt fra Megan..

Han så stille på hende, og kunne tydeligt mærke nervøsiteten stige i hans krop, og hans blod begyndte at boble i hans åre. *dræber.. dræber for at få blod..det kan jeg ikke tro på.. sådan må vampyrer bare ikke være!* tænkte han faktisk en smule trist over det. Men han vendte dog blikket ned på manden da hun begyndte at snakke om hvor idiot han var, hvor Toby ikke kunne nænne sig at give ham et spark lige i hans døde ansigt før at han blev trukket afsted i et gip og måtte starte med at humpe før at han fik benene med og gik med hende, siden det var det eneste han kunne med hendes vampyr styrke. Han blev overrasket over at se pigen, og begyndte at føle en meget stor klump medlidenhed i hans hals sidde fast over at se hende sådan og skulle til at sige noget til hende før at Megan igen trak i ham og han nåede ikke at sige en lyd fra sig. Han gik med heftige skridt, og måtte træde til for at kunne følge med. Han fik et undrende, men også lidt irriteret blik på Megan, "ingen ret?? så nu er jeg bare en der er i fængsel???" spurgte han en smule snerrende til hende og prøvede at trække sin hånd til sig men kunne ikke rigtig, og derfor opgav til sidst. "hvorfor spurgte du aldrig mig om at blive din værge??? så kunne du jo havde ungået at skulle dræbe manden???" spurgte han hende og havde vendt sig med ryggen til hende mens de gik. Han var nemlig ikke helt toset til at gå baglæns men var nu stadigvæk en smule forsigtig. "og hvorfor må jeg så heller ikke se en vampyr få sit måltid!? Du ved jo hvor meget vampyrer intreserrer mig" sagde han surmulende og havde pustet sine kinder op. "men nææ nej jeg skal bare blive tilbage i det gamle kedelige hus og vente på Miss Megan kommer tilbage" sagde han og så mod Megan med et længsels blik og havde nu aller mest lyst til bare at kramme hende og holde sig tæt ind til hende.

Megan prøver virkelig at egnorere alt det Toby siger, men efter som hun liger har spist er alle hendes sanser oppe af høre, hendes hørelse, lugt og syn er blevet bedre så det er meget svært ikke at høre ham.. hun kan mærke en vrede, men også en sorg som vokser i hans bryst, hvordan kan han kalde det et fængsel! hun gør alt for han skal ha' det godt og er faktisk ved at få lavet den skide guitar som han selv har designet.. faktisk to.. for hun ved at han skal med Sukii ned og se en eller anden han er fan af.. men til sidst bliver det for meget, hun stopper op,vender sig og vender ham i stor fart og ser virkelig vredt på ham.. "NU HOLDER DU KÆFT TOBY!!" kommer det meget vredt fra hende og dette er første gang i over 50 år hun har bandet.. så det siger meget, men det ved Toby jo nok ikke.. hun giver slip på ham og tag sig stille og til hovedet og.. et tegn af sorg tegner sig i hendes ansigt.. "Toby.. jeg.. har altid meget af lave om natten.. for at sikre mig at jeg har råd til skole til dig og Sukii.. til at vi kan bo hvor vi gør.. al den slags.. når jeg.. endlig går ud og.. spiger.. så kan jeg ikke ha' nogne på slæb... det....... hvis du havde gået lige ved min side.. så ved jeg ikke om jeg havde kunne styre mig.. og du hørte hans skrig... det er noget meget smerte fuldt.... fatter du slet ikke at..... at jeg ikke har lyst til at skade dig?" spørg hun stille som hun flytter sin hånd fra sin pande og ser virkelig opgivende på ham..

Han så irriteret på hende og følte sig virkelig i fængsel lige nu og ville jo bare gerne vide hvad der skete omkring ham i stedet for at være lukket inde uden at vide. Men da hun vender sig mod ham og råber fik han sit største chok han nogen sinde havde fået før. Hans blik var stort på hende, imens små tåre faktisk begyndte at glide ned af hans kinder. Han havde aldrig oplevet Megan råbe af ham før og det gjorde for første gang ondt at nogen råbte af ham på den måde. Han trådte stille tilbage imens han hørte halvdelen af hvad hun sagde, for den anden halvdel gled lige forbi hans øre. Han vidste ikke hvorfor men igen havde han sådan en lyst til at flygte igen, flygte fra livet og for ting som dukkede op. "Megan.. hvorfor fortalte du mig det ikke bare?" kom det stille fra ham hvor han lod håret glide ned foran sine øjne og satte så af og løb lige forbi hende og væk fra Megan. Midt i natten, natten hvor vampyrer var ude og jage, det var nok det dummeste Toby kunne havde gjort. Da Toby nåede til havnen dukkede en vampyr op bag ham, en vampyr som ligsom Megan ikke havde fået mad i hvert i fald 3 dage og var mere end bare sulten men også grådig. Så grådig at han startede med at hvæse af Toby, der fik et stort chok over det og nåede lige at vende sig rundt før at han blev overfaldet af vampyren. "URGH!" udstødte han og så lettere halvskræmt op på vampyren der havde overfaldet ham. Ikke en syndelig stærk vampyr som Megan men han var stadigvæk langt stærkere end Toby. Toby prøvede at kæmpe sig fri fra vampyren der havde sat sig over ham og skulle til at sætte sine lange tænder i hans hals.. "ALDRIG I LIVET!" råbte Toby da han holdte vampyrens hoved tilbage og prøvede så godt han over hoved kunne at vælte vampyren af sig, men det var ganske vist umuligt for ham og vampyren fik fanget hans arme. "nu ikke skrig for meget vel?" hviskede vampyren grumt til ham hvor Toby ikke kunne nå at gøre noget før at vampyren havde sat tænderne direkte i halsen på ham. "MEEEEGAAAAAaaaaaa...." hans råb uddøde i så hårdt vampyren suggede hans blod i sig hvor han begyndte at få et mere og mere flimret blik i øjnene og kroppen begyndte også at følels tung. Langt tungere end normalt..

Megan viste ikke hvad hun skulle svare mere og stod enlig bare og så ned som han løb sin vej.. men meget stor del af hende havde bare lyst til at gå.. bare tag væk.. så sårede hun i det mindste ikke Toby mere.. så ville han kunne gøre hvad han ville.. og hun ville jo bare kunne sikre sig at han fik et sted af bo og den slags, ikke? han havde jo kun været der få dage, så hvorfor.. var det som om hun havde knyttet sig så meget til den lille fyr..hun tag sig til hovedet med begge hænder som enlig dækker hendes øre.. men alligevel.. høre hun Tobys stemme og med et er hun væk.. der går ikke læge før hun har taget fast i vampyre og flår ham væk fra Toby og nærmest kaster ham ind i et træ.. hun vender sig mod vampyren og væsser inderligt.. vrede, mej.. raseriget i hendes øjne, hendes blod røde øjne er tydeligt.. "skrid!" væsser hun, før hun vender sig om og stille går hen til Toby.. hun sætter sig på knæ ved ham og stryger ham forsigtigt over kinden.. måske forstod han nu? alligevel kunne hun ikke fatte sine egne tanker, at hun var så kold? men det er vel sådan det er at være over 400 år.. "Toby.. kan du høre mig?" spørg hun stille.. hun har allerede glemt den anden vampyr.. hun er virkelig bekymret for ham, hvilket også vil sige at hun ikke ville kunne beskytte sin egen ryg lige nu..

Troy følte tydeligt tænderne blev flået ud af halsen på ham, og vægten fra den anden vampyr pludseligt forsvandt. Blikket var stadigvæk sløret hos ham, men han var ikke helt væk endnu dog. Derfor kunne han stadigvæk høre hvad Megan sagde til ham, og han forstod nu hvorfor også hun havde ladet ham være hjemme *gud hvor har jeg været dum.. hvor har jeg været så dum dum dum* tænkte han stille. Han kunne lige fremprovokere et smil til hende, før at han pludseligt greb om hende og rykkede hende ind til sig med sin ene arm imens den anden strakte sig pludseligt. Bag Megan kom et piv, og hun ville nok kunne mærke noget blod dryppe ned på hendes nakke, blod som kom fra vampyren. En vampyr som nu havde noget glas direkte igennem halsen fra Toby's blødende hånd da det havde skåret i ham også. "undskyld" kom det hviskende fra ham hvor han stille besvimede af blod mangel sammen med smerten og lå så letter slapt i hendes arme. Hans krop var blevet en smule kold, men det var mest kun hænderne som var blevet kolde og kroppen rystede en smule. Hans tanker gled rundt i hovedet, han havde skam besvimet før, men den gang var det hele sort for ham, denne gang var det helt anderledes. Billeder gled ind foran ham, billeder han vidste hvad var, billeder af hans eget liv. *er det sådan.. når man dør??* tænkte han til sig selv, og pludselig kom Megan så ind foran ham, billed af Megans ansigt der så mod ham, han rakte ud til hende i sine tanker, men hun gled væk fra ham, skønt hvor meget han løb efter hende, "MEGAN BLIV!! BLIV HOS MIG!!! JEG BER DIG BLIV!!!" råbte han højt i sine tanker og falde så på knæ foran hende, "Megan... jeg kan ikke klare mig uden dig.. du mit liv" kom det hviskende fra ham i sine tanker, hvor alt så blev sort for ham igen. Han vidste ikke hvad der foregik uden for hans hoved, og vidste ikke om han over hovedet ville vågne op igen. *gud.. lad mig blive hos Megan.. for jeg elsker hende* tænkte han stille som det sidste han gjorde.

"Ikke undskylde.." hvisker hun ganske stille da hun mærker blodet.. hun vender sig og ser den anden vampyr.. Toby havde lige redet hende, eller hun ville nok havde været den der overlevedeat de to vampyre.. men den lille knægt havde lige redet hendes liv.. hun stikker hurtigt en hånd ind i den anden vampyr g smadre hans hjerte, så aske falder ned over hendes hånd.. dog får hun det stille væk og vender sig mod Toby.. hun går ind i hans hoved for at se hvor meget liv der er i ham da.. hun høre hans tanker, hans 'råb' og hvis hun ikke havde været vampyr ville hun virkelig havde rødmet.. hun ved ikke hvorfor, men stille længer hun sig ned og kysser ham utrolig kærligt på munden, før hun får ham op i sin favn og se er de meget hurtigt fløjet.. hun kommer hen til et hospital og alle stopper nærmest op og ser på hende.. "..en vampyr bed ham.." er det eneste hun enlig siger.. men desværre har hun glemt sine tænder.. så alle tror det er hende.. lægerne tag hurtigt imod ham og en af sygeplejerskene føre Megan ind i et rum... hvor døren meget hurtigt bliver lukket og låst efter hende.. Megan vender sig hurtigt da et meget skarbt lys bliver tændt.. ikke at det er som sol lys.. men det gør virkelig ondt i hendes øjne, så hun ender ned at finde et hjørne i det lille rum, krummer sig godt sammen og prøver at gemme sit ansigt væk.. der er kun en lille time til at solen vil stå op.. så Megan ved hun er i problemer for der er små huller hvor lyset kan komme ind.. Lægerne har fået sat nogle drops i Toby og venter nu bare på han vågner..

Han lå stille og vidste ikke hvad der skete uden om ham, og vidste ikke hvad der skete med Megan. Men at hun var fanget lige nu var ikke noget han havde ønsket hvis det ikke var fordi at han ikke var til stæde lige for øjeblikket. Han ville lige nu ønske han kunne se Megan for sig igen, men lige nu var alting bare sort for ham. Han følte heller ikke da han fik drop i armen eller noget men først da de efterlod ham med en sygeplejske begyndte han at føle igen. I starten var der næsten ingen følelser i hans krop, men stille følte han at mørket gled tættere og tættere på ham og lettere omsluttede hans krop, og følelsen i fingre og tær begyndte at omslutte ham igen, og bagefter kom resten af kroppen i et heftigt skyld, som man var midt i at surfe hvor en bølge bruser over en og trykker en direkte ned i vandet for at blive omsluttet af det. Et højt gisp kom fra ham hvor hans blik for forvildet rundt over hvor han var. Det var bestemt ikke der han sidst huskede han var besvimet henne. Hans blik blev fanget af sygeplejsken som var hos ham hvor han så undrende på hende " hvad fanden laver jeg her inde med dig? Hvor er Megan??" spurgte han hende og havde et iskoldt blik som fik hende til at trække sig en smule tilbage og blive lidt såret over måden han havde startet med at tale til hende. Hun skyndte sig ud for at få fat i lægerne hvor Toby stille får kæmpet sig op at sidde imens og ser undrende rundt. Han kan tydeligt mærke at hans krop stadigvæk er ret medtaget efter alt det blodsugning og besvimning. Han så da lægerne kom ind og lignede nogen som var rigtig 'kloge' i deres fag og derfor så overlegent på den lille Toby som bare gloede op på dem uforstående og undrende "hvad fuck sker der her??" spurgte han dem undrende.

Lægen smiler blot tilfredst over at Toby er vågnet så hurtigt.. "du er på hospitalet.. og bare rolig.. alt er i orden.. vi har taget os af det hele.. du behøver ikke frygte mere skade her.." siger han roligt og tag hans journal og begynder at skrive roligt på den.. "den vampyr der bed dig er blevet låst inde, så det hele skal nok gå og jeg er sikker på din familie snart kommer.." siger han roligt.. han havde jo fundet et sygesikringskort, på Toby, som dog var hjem til Megan nu, hvor han havde lagt en besked.. i mellem tiden sidder Megan stadig inde i værelset og prøver virkelig at gemme så meget hud hun nu kan.. for selv om det ikke er sol lys, så kan hun godt mærke at lyset virkelig skær i hendes hud.. hun kan mærke hvor ondt det faktisk gør.. Min søde Toby.. undskyld.. jeg skulle havde forklaret dig det.. hvis jeg havde det havde du ikke været gået efter mig... og så... råbte jeg af dig.. måske er dette virkelig for det bedste? tænker hun ganske stille for sig selv og kan mærke blod tårene som løber ned af hendes kinder og drypper ned på hendes barm, så tæt som hun er krummet sammen..

Han sad letter og gloede uforstående på dem "hvad fanden snakker du om gamle mand??" spurgte han ret så ubehøvlet og gloede stadigvæk på ham. Dog fik han et chok da han hørte 'vampyren' var låst inde og tænkte med det samme " MEGAN!!!!!!! " råbte han og lettere flåede en af lægerne ned til sig "LÅS HENDE UD!! NU!!" råbte han højt lige i lægens ansigt hvor de andre så kom ham til undsætning og prøvede at holde Toby nede, men Toby var ved at gå ud af sit gode skind nu. Han havde skam hørt om de steder vampyre var låste inde i. En af lægerne kom med en sprøjte med noget søvn serum som ville få personen til at sove dybt hvor han prøvede at stikke den i Toby. Men Toby fik sparket til den så at den satte sig lige i barmen på sygeplejsken som lettere faldte om sovende og hvor Toby så fik nogle sekundter til at slå to af lægernes hoveder sammen da de så mod sygeplejsken så de faldte om. "MEGAN!!!!!" Skreg han op og flåede kanylerne ud af sin arme. Han havde været der inde i allerede 45 minutter så der var kun et kvarter til at solen gik op hvilket han udemærket vidste efter at havde set på klokken. Han var virkelig bange nu. Så bange at han var blevet voldelig. Døren gik hurtigt op hos ham hvor han så lukkede den bag sig og låste ude fra. Han stormede ned og lettere overfaldte en læge hvor han tvang ham til at gå over til sællen hvor Megan sad og låste op. "Megan hold ud!" råbte han idet han sparkede døren op efter han havde slået lægen ud med en flaske sprit. Han så Megan og fik et let chok. Måden hun havde krybet sig sammen på og hvordan hun så ud sådan, det gjorde virkelig ondt inde i ham. Han skyndte sig nu over til hende og lagde sine arme om hende lettere beskyttende. "jeg er her... jeg er her" sagde han stille og havde ret så ondt i hovedet lige nu dog men han tænkte kun på hende. Han kunne også tydeligt mærke varmen mod sin ryg, varmen fra lamperne der var der inde. Det fik ham til at knurre lidt hvor han trak sin trøje af, som i prensippet var det eneste han havde på lige der og hvilkede det om sin hånd hvor han så begyndte at knalde alle pærene der var der inde til at stedet var sort igen og skoderne for vinduerne var trukket til så der ikke kunne komme sollys igennem. Han stod ved det sidste vindue og gispede, gispede heftigt og sank en dyb klump, "fuck.." mumlede han stille og stod stille imens han tænkte over hvad de dog skulle gøre nu for at kunne komme ud der fra.

Megan kunne høre at døren blev åbnet, men tør ikke at se op, for hun vil jo slet ikke kunne se i al det lys, men pludselig mærker hun nogen holde om hende.. en varm krop.. hans stemme.. hun kan mærke hvordan hun begynder at slappe af, hvordan hun føler sig virkelig tryk mens han holder om hende.. og hun prøver faktisk at gribe ud efter ham da han flytter sig, men får ikke fast i ham.. hun kan døg mærke da lyset forsvinder og mærke mørkedet som negynder at omfavne hende.. hun nyder det virkelig og ser stille op.. hendes blik er noget sløret, men bliver hurtigt sig selv.. hun rejser sig stille og går langsomt hen mod Toby.. nogle læger havde hørt spetaklet og står nu i døren.. "BAG DIG!!" råber den ene faktisk skræmt, efter som Megan er kommet hne bag ham.. det er tydeligt de tror at hun vil skade ham.. men de bliver alle helt stille da.. Megan ligger sine arme omkring ham, bag fra og liger sin pande ned mod hans skuler.. helt stille.. ingen biderig, intet.. "..tak Toby.." hvisker hun helst stille.. "men vi... vi skal gå... nu... hvis vi skal hjem.. det bliver knebent men.... jeg tror ikke... de vil lade os være her.. uden at prøve på.... det samme.. igen..." siger hun ganske stille.. dog til Toby kunne høre en ryst i hendes stemme.. det er tydeligt det faktisk har gjordt ondt på hende, hvilket også er derfor hun prøver at skjule sit ansigt, for hun havde jo grædt..

Han hørte skam lægerne der råbte, men han vidste udemærket hvorfor og forbandede dem for at gøre dette mod Megan, han forbandede dem for ikke at se sandheden med det samme og virkelig skulle tæskes igennem. Han kan dog ikke lade være med at smile da han pludseligt mærkede Megan's arme om sin nøgne krop og sukkede stille lettet op, han kunne høre hendes stemme, hendes grådstemme, stemmen man havde lige efter man havde grædt. Stille vendte han sig om og med sine arme omfavnede han hende ind til sig, "bare rolig Megan... de får ikke lov til at ligge en finger på dig" hviskede han stille til hende og stille strøg hendes kind kærligt. Han sendte lægerne et is koldt blik om de godt kunne se at smutte nu og hurtigt fumlede de med deres ting og lukkede døren bag dem. "de kan ikke røre os mere" hviskede han stille. "Tak Megan... tak fordi du rede mit liv" hviskede han stille og strøg hende blidt igennem håret med sine rolige fingre, "jeg skal nok lytte nu" sagde han stille som han nok skulle blive hjemme næste gang hun skulle ud. Han vidste ikke at hun havde hørt ham i hans tanker *hun ved sikkert ikke jeg er forelsket.. men det nok også action nok for i dag lige nu* tænkte han stille hvor han havde glemt at hun kunne læse tanker og havde faktisk ret meget lyst til at kysse hende lige nu og være rigtig sød mod hende, men måtte nok holde sig lidt på jorden også. Det var jo ikke lige frem at de var så 'tætte'. Han tænkte kort og så på Megan *mund... mund jeg skulle?... kysse?* tænkte han stille og bed sig lidt rødmende i læben og holdte hende godt ind til sin nøgne krop der var ret varm efter alt det som var sket. Lægerne havde lukket døren men kunne ikke rigtig gøre noget for skoderne kunne kun åbnes inde fra og alle pærene var knust så de måtte bare komme videre med deres rigtig arbejde. Dog for en sikkerheds skyld låste de døren så at ham og Megan var alene inde i værelset der kun havde en enkel blød madras.

Hun løfter stille sit hoved da hun høre at døren bliver luekkt og at han holder hende så tæt.. det føles virkelig.. rart? beroligende? hun smiler stille til ham, som man endnu kan se hvor tårene af blod har løbet ned af hendes kinder.. "..Toby.. du rede mit liv.. det er mig der takker.. jeg havde ikke set at han ikke var forsvundet.." siger hun ganske stiller som hun styger ham over den ene kind.. hun høver godt alle hans tanker og han har jo ret, de har ikke kendt hianden længe, men hun finder det sødt at den lille knægt er forelsket i hende.. hun ved godt hun har sagt han ikke er mand nok.. men.. måske er han enlig mere mand end nogen af de andre hun har mødt meget længe? han har jo været ude for en del i sit liv og har klaret sig.. et lille smil kommer over hendes læber, før hun giver ham et kort dog meget blidt kys på munden.. "tak Toby.. jeg skylder dig mit liv.." siger hun ganske stille og kan ikke lade vær med at se ham i øjnene og smile.. "men kæreste.. du skal lægge dig og slappe af nu.. du har været ude i mange ting her i nat.." siger hun stille og ligger sit hoved lidt på skrå.. hvor man kan se to små prikker som er lidt lysere end resten af hendes hud.. og de er enlig kun kommet frem grundet al det lys der var..

Han så på hende stille og varmt hvor han så stille plantede et kys på hendes læber kort og smilte så stille til hende "jeg rede personen som fylder aller mest i mit hjerte" sagde han og så på hende og faktisk en smule rødmede over sine kinder, hvor han krammede hende ind til sig. "jeg skylder dig mere end mit liv" hviskede han stille til hende, "jeg skylder dig mit hjerte" sagde han og smilte varmt til hende hvor han så stille lagde sin varme hånd omkring hendes og lagde hendes kolde hånd på hans varme hjerte der pumpede varmt og roligt. Han kunne ikke lade være, de var jo alene, helt alene, og med en låst dør. Han følte sig virkelig mere modig nu og turde sige for sig. "[b]Megan?... er det i orden at en vampyr.. og et menneske går samme vej?" spurgte han hende stille undrende, hvor han så stille tog hendes hånd blidt og gik baglæns mod madrassen og kunne nu godt se de hvide pletter hun havde på sig hvilket gav ham lidt bange aneleser for at hun var grovt forbrændt. Men han lagde sig stille ned og så op på hende, han rakte op til og så spørgende om hun ikke nok ville ligge hos ham denne gang. Han kunne virkelig godt bruge en at ligge med denne nat for han ville gerne holde hende tæt så han vidste at hun ikke bare forsvandt fra ham igen på samme måde som før. Han ville gerne beskytte hende så godt han kunne over hovedet når han kunne. Gøre sit aller bedste for vampyren han elskede for lige præsis den hun var. Og det var måske lidt overraskende at han ikke tænkte mere på dengang han så hende spise, hvilket havde skræmt ham ret så meget, men nu var ligeglad med hvordan hun spiste og ville kun finde det sødt fra nu af.

Lige nu ville Megan enlig ønske at hun var menneske, så hun kunne rødme, så hun uden ord kunne vise ham at hun faktisk finder ham utrolig charmerende.. hun går stille med ham, men ser lidt spørgende ud.. "samme vej? jeg er ikke helt med Toby?" spørg hun stille og ser lidt på ham da han har lagt sig ned og indser... intet... tøj? hun vender hurtigt ryggen til ham og tag sig for munden.. den var da vist over gennemsnit!? "ehm.. Toby..... du har.. ikkie... noget tøj på..." kommer det ganske stille fra hende.. det var ikke at hun ikke ville ligge vel ham men.. en ting var.. tja.. et kys.. men de havde jo ikke engang kendt hinanden i en uge sådan rigtigt.. så hun vil bare ikke gøre det for akavet.. "...hvad.... med du... tag din bulse på igen eller noget?" spørg hun så stille og klør sig lidt i nakken.. det er faktisk ret tydeligt at hun havde fundet det reeet så pinligt og at hun ville havde rødmet hvis hun havde været menneske..

Han så stille undrende på hende hvor han så så ned af selv hvor han begyndte at stor rødme og skyndte sig at trække sin trøje om sit liv selvom det var ret svært at dække det nu da der var kommet en stor bule der nede som virkelig bullede ud, "e-e-e-eehm" stammede han og holdte om sit underliv flovt "d-d-det t-t-tænkte jeg i-i-ikke over" sagde han og skyndte sig at ligge på ryggen så hun ikke kunne se den store bule der ellers var. *fuck hvor pinligt!! også foran elskede Megan!!* tænkte han og var dybt flov over det og vidste udemærket godt den var langt større end gennemsnittet. Han tænkte kort over situtationen og sukkede kort over der nok ikk var meget at gøre ud over at gemme det væk siden han ikke rigtig fik følelsen at hun ville have noget 'kørende' med ham. Han smilte skævt og lagde hovedet mod hende, "er det her godt nok?" spurgte han hende undrende og bed sig nervøst i læben. Han kom så i tanke om at hun kunne læse tanker hvor han smilte stille *sammen som.. kærester.. elskede Megan* tænkte han og håbede en smule at hun ville læse hans tanker denne gang med vilje da han rødmede for meget til at kunne sige den slags lige i øjeblikket. Der var intet tæppe så han måtte ligge sådan lettere blottet bortset fra sit underliv og sove, hvis han i det hele taget kunne sove. For lige nu så havde han ærlig talt ikke lyst til at sove da der skete for meget imellem ham og Megan.

Megan høre godt alle hans tanker, men siger intet til dem.. hun vender sig blot stille og ser forsigtigt ned på ham.. et lille smil kommer over hendes læber og hun nikker.. hun træder stille us at sine stiletter og ligger sig på siden, ved hans side.. "men kæreste Toby.. hvad mente du med at følges, jeg tror ikke helt jeg er med?" spørg hun roligt, som om hun ikke har læst hans tanker.. men stille ligger hun blidt sin ene hånd på hans mave og nusser ham blidt der.. hun kan ikke lade vær med at tænke på hvad hun så før.. hans lemme.. det er meget længe siden hun har set den slags.. og skønt hun ikke havde glemt hvordan sådan en så ud, så var hans bestemt nok det smukkeste hun havde set.. hun havde jo kun været med sin ægte mand og med to andre.. men dem kunne hun ikke holde ud, så de blev smidt ud.. hun tøver lidt men smiler så lettere frækt, nærmest sensuelt.. "nu skal du få tak for du rede mig.." siger hun blidt, før hun lysser ham itrolig intenst samt dybt på munden..

Han så på hende rødmende og stille lagde sig på siden hvor han lagde sin arm om hende og vidste godt at hans lem kunne stritte nu men var halvt ligeglad for tiden og trykkede bare sin nøgne krop ind til hendes krop. "e-e-ehm jo ser du.." sagde han stille og det var tydeligt at han lige måtte finde modet til at sige det han ville men åbnede så munden igen, "kort og godt... Megan jeg elsker dig! og jeg er forelsket i dig! jeg syntes du er det smukkeste og klogeste og vidunderligste væsen på jorden!" udbrød han og lagde sit hoved ind til hende blidt af flovhed over at havde faldet for en vampyr så groft.. Men mere følte han heller ikke han nåede at sige før at han hørte hendes og fik så store øjne da hun kyssede ham midt på hans læber lige på den måde. I starten var han ret overrasket men så pludseligt begyndte han at kysse hende intenst og dybt igen, sammen med en stor del lidenskab som han fandt mellem dem, og stille lagde Megan ned imens de kyssede og lagde sig over hende skønt han godt vidste at hun så sikkert tydeligt kunne føle hans lem da det var blevet utrolig stift af hendes kys. Men han ville nu bare kysse lige for øjeblikket, for hun havde jo også tøj på. Og han var ret usikker på om hun over hovedet ville ham på samme måde. Han lod sine hænder glide ned af hendes hofter utrolig sensuelt nærmest kælede om hendes lår kærligt og varmt på en lidt dansende måde.

Megan nyder hans ord, finder dem meget charmerende, tiltrækkende.. men det det kommer op i hendes hoved, som han ligger sig ind over hende er.. at han jo er Toby.. ikke at det er dårligt, men... han er jo fra hendes menneske familie.. nej hun har ikke sit blod mere, hun har noget andet blod, hvilket vel gør det okay? hun finder alle tankerne meget forvirene.. da hun mærker den.. hun kan ikke lade vær med stille at ligge armene omkring hans hals.. det tænker hende faktisk, noget hun ikke har prøvet at blive i over 100 år.. hun nyder det faktisk mere end hvad hun ville havde troet, men slipper så stille kysset og med sine øjne lukkede kommer det stille over hendes kolde læber.. "Toby.. jeg.... du må ikke.. tro jeg ikke......... det jeg sagde med at du.. ikke var mand nok.. det... er ikke sandt men... vi.... jeg er jo.. din.. vi er jo i familie.. jeg ved jeg er vampyr men.... hvad betyder det for det her? jeg burde jo.. enlig ikke findes.." kommer det stille over hendes læber, som hun åber sine øjne og ser ind i hans.. det er tydeligt hun ville ved hvad hun skal mene eller føle.. men at hun bestemt ikke afviser ham..

Han så på hende, han lyttede til hende, lyttede til hvad hun sagde. Han kunne høre en lille usikkerhede i hendes stemme, en lille usikkerhed i hvad hun sagde, hvilket fik et lille smil over hans læber. Han lagde hvert ben på hver side af hende ved hendes lår hvor han så stille lagde en finger over hendes læber. Han vidste hvad han måtte gøre nu, han vidste hvad hun havde brug for lige nu 'en rigtig mand'. Og denne gang så ville han gerne være 'hendes mand'. Stille lod han sine læber glide ned mod hendes og plantede så et kys på dem, et kys der var intimt, et kys der var fyldt af kærlighed. Hans hænder holdte om hendes hofter, men stille nussede op af hendes slanke krop og over kjolen og op af hendes arme hvor han lod den ene glide ud til hendes ene arm og lod sin hånd tage om hendes blidt og lagde shendes arm over hendes hoved, imens den anden hånd nussede hende intenst ned af hendes slanke flotte krop og om hendes flotte barm og ned om hendes slanke mave, og ned til indhagget i hendes skjole ved benene hvor han lod hånden kæle om hendes lår igen, "Megan... du skal være her... for du er i mit hjerte" hviskede han kort i kysset hvor han stille gispede kort i kysset og lod så roligt og sikker som han var lod sin hånd glide lidt på og ind i hagget i hendes skjole ved låret og nussede stille op til hendes mave da han ikke kunne komme længere på grund af hendes skjole var stram men nussede der stille og hedt. Han vidste dog godt hvor man skulle åbne hendes skjole, men ville kæle lidt mere med hende før han trak sin hånd ud stille og lod den nusse blidt om bag hendes ryg hvor den stille gled ned og løsnede hendes kjole. Hans anden hånd begyndte derfor så stille at nusse ned af hendes arm imens hans kys stille så blev plantet på hendes hals og med små nap i hendes øreflip.

Megan blev enlig meget overrasket over kysset og måden hendes arme pludseligt blev lagt over hendes hoved.. men et sted.. så kan hun bestemt godt li det.. hun gengælder kysset utrolig kærligt og lukker stille sine øjne i.. hun finder det faktisk virkelig rart.. og hans ord.. de rør hende virkelig.. ingen har talt sådan til hende, ikke siden hendes første og enlig også eneste ægtemand.. hun kam mærke hvodan hans hånd glider op af hendes inderlår og finder vej op til hendes mave.. hans varme, bløde hud som nu var mod hendes iskolde hud.. det var en helt vidunderlig følelse.. det føles virkelig som om hun bare kan slappe af og for en gangs skyld behøver hun ikke at bekymre sig.. og pludseligt gik det måske lidt hurtigt, eller også er det bare fordi hun ren faktisk lader ham komme så tæt.. da han begynder at åbne hendes kjole, kan hun mærke en underlig følelse i maven og hun kan mærke hvor nervøs hun bliver.. "T-toby?" kommer det stille over hendes læber og faktisk minder det lidt om det støn.. nervøsiteten i hendes øjne er stadig tydeligt.. men da han begynder at kysse på hendes hals lukker hun øjnene og kommer med en lille nydende lyd..