Wesley Saber og Haylin Tansiena's hjem - Downs Ave nr. 54

Hendes slanke ben bær hende ned af gaden.. hun har sine smukke sorte stiletter på sine føder.. hendes lange blodrøde kjole har en langt slisse op i venstre side som stopper på midten af hendes lår, dette gør også at hendes lange kjole lige glader over den holde astfaldt.. fra starten af hendes hofter og op, har hun et utrolig stramt korset på, som frem første hendes barm utrolig smukt.. det røde sfor har et sortligt mønster skjult i sig og derfor har hun et stort sjal omkring sine arme, hvilket også dækker hendes bryster så længe hun har det liggende sådan omkring sig.. hendes mørkebrune øjne glider stille over numrene på på de fine små huse som ligger der.. hendes længe mørkebrune hår hænger løst ned omkring hendes krop.. det er længe siden hun har været her, hos denne del af sin familie.. "Ah.. der har vi nummer 54.." kommer det stille over hendes læber, som hun går op af trappen.. hun gider ikke engang banke eller ringe på, det behøver hun vel heller ikke.. Den kære Haylin ved jo udemærket hun er vampyr og hun har skrevet et brev med at hun vil komme en af dagende.. hun lader sine slanke fingre glide omkring håndtaget og åbner stille døren, som hun igen lukker efter sig.. som hun går over gulvet kan hun slet ikke høres og hun lytter godt efter for at finde sin familie..

Gaden var ikke lige frem det man kaldte en 'livlig' gade, faktisk var den lettere død. Selvfølgelig alle huse bortset fra et lige for tiden. Det var dog ikke så meget ude fra, men inden i kunne råb og skrig høres, som var det et sted man kunne komme hvis man gerne ville være døv. Det var Toby og Haylin igen, imens Wesley var ved at sprænges ved at høre på de to. "NEJ JEG GIDER IKKE SKRUE NED I KAN TAGE F****** HØRE BØFFER PÅ, DU VED SÅDAN NOGLE MAN KAN KØBE FOR EN 50ER!!!" Råbte Toby af sine lungers fulde kræfter sin egen mor lige i ansigtet ved døren til sit værelse, med sin el-guitar på sig imens hans mor stod foran ham og prøvede at få ham til at skrue ned. Men nu kom hans far Wesley også og begyndte at råbe op til Toby som faktisk var højere end ham. Men til sidst smækkede Toby døren i lige for næsen af dem og låste døren ganske omhyggeligt mens han satte plektaren for strengene igen og satte heftige guitar rytmer igang. Moren sukkede virkelig opgivende, "måske skulle vi bare købe sådan nogle der lukker alle lyde ude 100% skat?" sagde hun til Wesley som stille nikkede og sammen begyndte de så at gå tilbage. Toby smilede stort, endnu en sejer over sine forældre og hvor føltes det bare dejligt! "YEHA!!!" råbte han og gav strengene et ordeligt powerswing. Han sukkede stille og lagde så roligt sin el-guitar tilbage og smed sig i sin halv store seng, imens at hans far og mor måtte have hver sin lille seng. Haylin og Wesley gik stille ind i stuen hvor de satte sig trætte ned i sofaen og vidste ikke deres leveråd om hvordan de skulle få nogle manere ind i knægten. Toby lå på ryggen i sin seng og så undrende op på loftet, det var helt underligt tænkte han at han kunne være så magtfuld i sit eget hjem. Det føltes nu godt syntes han, og var glad for at han kunne få det meste af hvad han ville ud af sin far og mor. "nå mund man skulle se hvad man kan finde i sit eget lille private køleskab?" mumlede han til sig selv, hvor han rejste sin halv trætte krop af lidt søvn mangel og gik hen og åbnede sin aflange køleskab som indeholdte de fleste farverige drikke man kunne tænke sig. Han tog et flot glas og fyldte op med nogle enkle væsker hvor han tog et sugerør og tog en slurk "Yummi!" mumlede han faktisk lettere begejstret for det og satte sig i sin seng igen imens han nød sin kolde alcohol's drink. "this is so much life, the life i nearly dreamt about." sagde han stille, men vidste at han ikke kunne stoppe med at tænke på pigen som forandrede hans liv lettere totalt og fik ham ind på en bare lidt bedre bane end det anede han lavede før i tiden. "Og intet kan forstyrrer mig nu" sagde han med et stort smil og tog en tår mere glad.

Megan har hørt det hele som hun har stået i mørkedet.. hun ryster stille på hovedet.. hun kan endnu huske dengang Logan kom og boede hos hende, han var dog ikke når så højrystet, men han var alligevel ikke heeeelt som hun ville ha' ham.. dog er hun godt tilfreds med sin søn nu.. da hun er sikker på Toby ikke vil se hende går hun roligt ind i stuen.. og det er som om en kulde kommer glidende efter hende som hun står med armene ned langs sine sider og ser på Haylin og Wesley.. "sikke dog et spetakkel kære børn.. er der virkelig sådan jeres kreation skal ha' lov til at tiltale jer?" kommer det med en meget alvorlig mine, før et meget selvsikkert og nok ret sexet smil kommer over hendes læber.. "Haylin min kære.. jeg tag mig en snak med ham.. så bliv i her.. vi kommer om lidt.." siger hun blidt og ligger en finger over sine læber som om de intet skal sige.. hun vender sig roligt og før Toby nok opdager noget.. så sidder hun på hans stol.. hun er lænt helt tilbage i den, rank ryg.. det ene ben over det andet så hendes smukke slanke ben kan ses.. hendes udtryk er meget alvorligt og hendes hænder sigger smukt samlet oven på hendes skød.. "ja.. sikke et liv du har min kære Toby.. råber af dem der har beskyttet dig.. du har taget magten, de frygter dig.. sååå..-" man vil sikkert tro hun vil sige sejer eller noget andet, så rosende det første nærmest lyder da.. "- USELT!!" hendes stemme bliver meget kold.. "sådan en lille knægt.. ikke engang 17.. han tror han er nok.. tror han har magt.. tror han kan klare alt.. sig mig dreng! tror du du kan få alle til at frygte dig.. så her.. få mig til at frygte dig!" kommer det stadig koldt fra hende.. som der kort nærmest glider et gult skær rundt i hendes øjne.. hele hendes krop, hele kullen omkring hende er kold, dræbende.. det er tydeligt at hun ikke er svag og at det er en magtfuld kvinde som sidder der på hans værelse..

Han sad og nød sin drink uden tankerne for nogen kunne komme og forstyrre ham over hovedet. Haylin og Wesley havde slet ikke op daget Megan før hun var begyndt at snakke da de var alt for udmattede og den kølige luft havde kun beroliget dem før det store chok de fik over at hun pludselig var der inde, hvor Haylin næsten ikke kunne få et ord ud mellem sine læber af ren redsel. Men hun var nu god til at huske, og derfor efter en stor klump nikkede, "tag din tid" som kom næsten hviskende ud fra hende. Toby havde næsten slugt hele sugerøret, imens øjnene blev store som tekander, og huden bleg som hvidt sne. Han var mere end bare overrasket over at hun pludselig var der inde, han var skræmt fra hvid og sans, for dette var ikke lige frem noget han havde oplevet før eller bare tæt på! Han falde stort bagover i sin seng mens hans drink fløj op i luften og sugerøret som næsten havde sat sit fast i hans hals fløj direkte mod Magan. "hv-hv- hvad snakker du dog om for h*****" gispede han heftigt med kraftige hjerte slag, mens han havde gemt sig godt ned bag sengen. "Jeg har altid haft kontrol, og kontrol over dette hus" hostede han let imens han stille kiggede frem. *Holy shit der sidder en sexet kvinde i mit værelse!?!?* tænkte han i sine tanker hvor han dog stadigvæk lod sig være bag ved sengen. "Og hv-hv-hvem er du så!?!? en sexet indbruds tyv!?!?" råbte han med en tydelig halv usikker stemme, "eller en som bare søger en rigtig mand til at gøre sig godt?" spurgte han så og troede virkelig han havde styr på det nu igen, da et selvsikkert grineyt smil gled over hans læber som han satte sig op igen og stod halvt usikkert og prøvede virkelig at virke cool lige nu skønt, han virkelig havde lyst til at pisse i bukserne af skreg, og der skulle nok ikke meget til lige nu for at han ville gøre det. Lige nu var han også for oprevet og chokket til at kunne huske at damen som sad lige foran ham var Megan. "m-m-m-me hvordan kom du så ind?" spurgte han hende så halvt hviskende og pegede undrende på den ellers ret godt blokkeret dør som så total urørt ud, ud over når han havde låst den.

Megan sidder blot og ser på ham med et dræbende blik og at blive kaldt en sexet indbrudstur.. hun gider ikke engang at bruge energi på det, det ville simpelthen være for lavt.. men det næste han siger.. en.. rigtig.. mand!? tror den lille tåbelige knægt virkelig at han er en rigtig mand.. hendes første tanke er at pudse Logan på ham, men kommer i tanke om at hun ikke er i England lige nu.. hun vælger ikke at svare på det med hvordan hun er kommet ind.. hun rejser sig ganske stille og roligt, faktisk langsomt, hvilket nok virker ret sexet.. men før han vil vide af det står hun lige på den anden side af sengen og har sat sin ene fod som endnu er i hendes stiletter op mod sengen og med et.. tja.. hans ben vil i hverfald være godt klemt ind mod væggen ved mindre han flygger sig i løbet af to sekundter.. hun står og ser lidt på ham, som hun så langsomt går hen til sengen som nok er blevet skubbet et lille stykke og ser på ham med et dræbende koldt blik.. "Lille dreng.. tror du at du er en rigtig mand.. du ville ikke engang kunne nå mig til anklerne!" kommer det dræbende koldt fra hende.. "første gang jeg så dig.. jeg følte for dig som min søn.. men nu.. du er det svageste mest ynkelige jeg nogen sinde har set.. jeg skammer mig så inderligt over dig.. at dine forældre ikke har smidt dig ud er mig en gåde.." kommer det koldt fra hende som hun stæder op i sengen, med stiletter på.. hun kommer helt hen foran ham af stå, ligger en hånd under hans hage, så hendes tommelfinger ligger på den ene ene side af hans ansigt og hendes andre fingre på den anden kind.. hun løfter op i ham og han vil nok kunne mærke hvordan der bliver trukket på i hans krop, så han ikke kan stå på gulvet, hvis han ikke stille sig på tær.. "Toby.. du har en changse.. en.. og hvis ikke du bruger den ordenlig, så kommer du til at ønske du aldrig var blevet født.. den eneste der kan rede dig fra, at jeg ikke giver din lille røv et lag tæsk, er Haylin.. så du må hellere få fat i hende nu.. men hov.. det er jo sandt.. hun vil jo ikke kunne høre dig, hvis jeg gør dig noget her ind.. hun sidder jo og holder sig for ørene på grund af dit larm.. tænk.. hvor meget skade..-" hun lader langsomt, for farre truende sit ansigt komme tættere og tættere på hans, som hun siger de sidste ord kommer over hendes læber.. "jeg.. kan.. gøre.... før de overhoved indser.... at.. du.. ikke.. længere.. er......... i denne verden.." i mellem tiden har hun dog skubbet sengen lidt ud igen så han kan stikke af.. hun vil jo enlig ikke skade ham.. kun skræmme knægten så han ved at han i hverfald ikke skal prøve på noget over for hende..

Han så på hende, med et meget nervøst blik, et blik der viste at han næsten ikke havde lyst til at opleve hende sur på nogen måder. Og han kunne mærke nervøsiten stige endnu mere da han så at hun stille og roligt rejste sig fra hans stol af hvor han selv trådte et skridt tilbage direkte op af væggen og holdte sig lidt fladt op af den. Han tænkte at hun sikkert bare ville kunne kaste sig mod ham som en hver anden dame hvor han så sikkert havde masser af tid til at undvige. Men det hun gjorde med sengen var nu ikke lige frem det han havde planlagt skulle ske. Og det var bestemt ikke noget han havvde ønsket da han følte sengen direkte ind i benene på ham hvor han fik store øjne og måtte bukke kroppen lidt da benene jo ikke kunne bukkes. Inde i sengen var der nemlig en metal side som var lille og tynd og gik rundt om hele sengen, hvor den nu havde slået direkte ind i hans skindeben hårdt. Han kom dog stille op og stå igen dog med store smerter, hvor han fik et chok over at hun så på ham på den dræbende måde. Han følte virkelig hvordan mørket omkring ham omslugte ham i hendes dræbende blik der fik hans krop til at føltes lille. "J-j-j-jeg b-b-bor j-j-jo her" kom det stille stammende, og halvt protesterende mod hende, at hun sagde at hun skammede sig over de ikke havde smidt ham ud endnu. "d-d-des u-u-uden e-e-er j-j-jeg i-i-ikke g-g-g-gammel n-n-n-ok t-t-til a-a-at k-k-k-kunne f-f-flytte" sagde han med en let skævlende stemme der tydeligvis var ramt af frygt. Han så dog en smule undrende på hende da hun pludselig trådte op i hans seng og gik mod ham. Halsen kunne næsten ikke synke klumpen der var. Det var ikke lige frem noget han var tryk ved over hovedet. "n-n-nej" hviskede han da hun så greb om hans kæbe og følte sig tvunget til at stå på tær hvis han ikke skulle kvæles i sig selv. Han havde nu lidt for travlt med at stå på tær så han hørte ikke det mindste efter hende. Ikke før hun tog sit ansigt helt tæt på ham hvor han følte sig lige så lille som en lille tissemyre, og små rystede af skræg. Han følte at sengen var skubbet lidt ud, og kunne føle sine ben letter lammet forsøge at stå op. Han sank en stor klump og så hurtigt han kunne trådte han til siden og gled ned på gulvet bag sengen hvor han så op på hende skræmt imens han tog sig til sine skindeben, "j-j-j-jeg.... DE HAR INGEN CHANCE MOD MIG!!!" kom det så råbende fra ham. Han var dybt overrasket over sig selv, og havde slet ikke haft kontrol over det på noget tidspunkt, og bare råbt som han følte. Han vidste nu ikke hvad han skulle gøre, om hun virkelig ville dræbe ham nu eller hvad hun ville gøre? "j-j-j-jeg m-m-mener d-d-du v-v-vil j-j-j-jo i-i-ikke b-b-begå m-m-mord.... vel??" kom det utrolig nervøst fra ham og stille krøb han mere tilbage til at han havde væggen op af ryggen igen med sengen og den anden væg på hver sin side af ham.

Megan ser blot stille på ham som han kryber sammen, hun høre alt hvad han siger, men svare ikke på tingende med det samme, dog hæver hun det ene øjnbryn da han råber at de ikke har en chance mod ham.. "kære lille barn.. hvis din far og mor ikke var så blød sindet.. hvis de havde været hårde forældre.. så havde du fået sådan en på siden af hovedet.. måske tror du at du er så klog og smart, at du kan klare alt.. men det kan du ikke.. du er svag.. din vrede og måde du fremføre dig selv på gør dig til et nemt offer.. du har været ude i druk.. i stoffer.. hvis der virkelig var en der ville skade dig, så kunne de allerede havde gjordt det.." siger hun koldt, endnu med sit dræbende blik.. hun ser lidt på ham.. men der er enlig noget der gør at hun får det lidt dårligt over det.. dangang han var 5 år og hun var på besøg.. allerede dengang overvejede hun at tag ham med sig for hun ved godt Haylin og hendes mand ikke er de bedste orældre.. men hun ville give dem en chance.. men alt er tydeligvist gået alt for langt nu.. hun træder stille ned fra sengen og sætter sig stille ved hans frie side, i 'havfrue stilling'.. hendes dræbende blik begynder at blive mere roligt.. hun kan huske den aften hun skulle hjem.. hvordan han havde klynget sig til hans ben.. og hun kan faktisk også huske den godnat sang han havde sunget for ham, for at få ham til at sove så hun kunne tag afsted.. "Toby-pus... måske siger det her dig noget.." siger hun blidt og stryger ham roligt over håret.. "When the blazing sun is gone, When he nothing shines upon, Then you show your little light, Twinkle, twinkle, all the night... Then the traveller in the dark, Thanks you for your tiny spark, He could not see which way to go, If you did not twinkle so... In the dark blue sky you keep, And often through my curtains peep, For you never shut your eye, Till the sun is in the sky..." et stille smil kommer over hendes læber og hendes øjne bliver anderledes.. rolige, enlig noget kærligt.. hun har altid brugt sangen Twinkle, twinkle, little star til at synge for de børn der er i hendes liv.. selv dengang Logan var blevet til vampyr, skønt han var 23 år.. så sang hun den for ham første solopgang.. hun går nemlig meget op i der er en ting som de kan huske hende på.. hendes stemme har det nemlig med at sætte sig fast.. "lille Toby.. jeg forstår ikke hvordan du er blevet sådan et skarn.. jeg var så stolt over den lille brun hårede dreng som var så stolt over sin bamse.. hvad var det han hed.. 'Hr. Bambam?'.." kommer det ganske roligt fra hende.. hun lader sin ene hånd glive ganske blidt over hans kinder samt hage, for det var jo der hun 'skadede ham'.. "åh.. og det med morder.. jeg har aldrig dræbt nogen.. men jeg ville sagtens kunne.." siger hun ganske roligt..

Han så stille op på hende og så ned "nej de havde ej... de var og er total ligeglade med mig og de tænker slet ikke på mig... de kan f**** af kan de" sagde han og havde trukket håret foran øjnene så hans blik ikke kunne ses. Han havde nu et såret blik og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, men rystede nu stadigvæk en smule af skræg over hende. Men at hun lød til at kende hans familie beroligede ham faktisk en god del, for det ville jo så mene at de var venner. "Jeg valgte det.. for det var det eneste som kunne tage mit liv væk fra her, og nu prøver de at tage mit nye liv væk fra mig... vil de virkelig gerne have mig der hen igen?.. bare for at komme af med mig?.." spurgte han hende stille.. der gik lidt tid, hvor han så pludseligt hørte sangen hun sang. Han kunne ikke huske sangen over hovedet, i hvert i fald ikke i hovedet, men hans hjerte kunne åben bart godt huske sangen, for stille begyndte tårene ukontroleret at glide ned af hans kinder og små snøft kom fra ham hvor han så skyndte sig at tøre øjnene. Tænderne blev bidt hårdt sammen, mens hænderne blev knyttet hårdt sammen så de faktisk gik hen og blev ret hvide i det. Og med et rejste han sig op og vendte sig mod hende. "DET ER FORDI DU IKKE VAR HER FOR MIG!!! INGEN VAR HER FOR MIG!!! ALLE HAR SKUBBET MIG VÆK SOM VAR JEG BARE NOGET BRUGT LEGETØJ!!! DEN ENESTE SOM VISTE MIG NOGET VAR MIN GAMLE EX!!! DU ER BARE EN GAMMEL DAME SOM IKKE KENDER EN S*** TIL MIG!!!" nærmest skreg han ind i hovedet på Megan hvor hans øjne kort kunne ses, et par øjne der tydeligt og kraftigt var mærket af sorg, smerte og at havde blevet glemt af verden. Han vendte sig om og skønt han havde skide ondt i skindebenene hoppede han op på sengen og gik over til sin el-guitar og tog remmen om sig hvor han tændte for forstærkeren. "og nu må du gerne gå.. jeg vil gerne øve" sagde han stille med en tydeligt tybt såret stemme der var på renden til at knække.

Megan sidder blot og ser ganske stille op på ham, som han råber af hende.. hun ser stille ned som han forsvinder over sengen og ser lidt tænkende ud.. hun trækker benene stille op under sig og ligger sine arme på sine knæ.. "Toby kære.. jeg skubbede dig ikke væk.. jeg kan bare ikke være en del af et lille barns liv.. mit liv er om natten.. og efter ham Lestet klokkede i den.. jeg havde en krig omkring mig.. hvis jeg var kommet.. kunne du være blevet skadet.." kommer det stille fra hende som hun sukker lettere opgivende.. hun lader roligt sit sjal falde ned og ser på sin højer underarm.. man kan ikke se det.. men hun kan stadig mærke det hvis hun er i den mindste smugle lys.. solen havde ramt hende dengang.. hun lukker stille sine øjne og bliver blot siddende til tros for han beder hende om at gå.. "..gør dit ar ondt.. det på din ryg?" kommer det så stille over hendes læber som hun læner sig hoved lidt tilbage, så det hviler på sengen.. det havde jo ikke været hendes mening at gøre ham vred, enlig ville hun bare sætte ham på plads.. men hun havde ikke engang tænkt rigtig over.. at han er menneske, ikke vampyr.. så hun har jo faktisk skadet hans ben.. hun rejser sig stille og vender sig mod ham.. hun har ikke længere sjalet omkring sig og hendes kavaler gang er godt blottet.. hun går stille uden omkring sengen og lader en hånd glide stille over hans ene kind, så hans tåre nærmest ligger glimtende på hendes fingre.. "jeg ved de ikke var der meget.. men jeg nægtede at tag et barn ind i krig.. selv nu er du blot et barn.. du tror at du ved bedre end voksende.. du skræmmer dem der burde beskytte dig.. og jeg kunne tydeligt se.. du ikke kunne huske mig.. ikke engang nu tror jeg du kan huske hvad du kaldte mig.. men det er min fejl.. jeg kom i håb om at kunne se min familie lykkelig.. men det er tydeligt at min lille Toby ikke vil lytte længere.. og det med du ikke kan flytte.. det er ikke sandt.. men jeg tror ikke du vil tag imod hvad jeg kan give dig.. for der..... er der ikke denne form for frihed.. der spiser man sammen, arbejder sammen og holder sammen.." siger hun roligt, dog alvorligt før hun vender sig og begynder at gå mod døren.. "jeg tag en snak med dine forældre.. måske en anderledes skole vil hjælpe.."

Han så stille tilbage mod hende men så væk igen. "heller krig end dette helved" sagde han stille og gav nogle af strengene nogle få slag men stoppede så stille og lod bare guitaren hænge om ham. Han sukkede stille og så op hvor han nu bare prøvede at slappe af. Lige indtil hun nævnte hans ar på ryggen hvor han for omkring og så lamslået på hende, "hvordan... hvordan.... fandt du .... hvordan... vidste du?????" kom det vildt undrende fra ham mens han stod helt stille og fattede ikke en skid af hvordan hun vidste at han havde et ar. Stille lagde han sin hånd på ryggen. Det var nu tydeligt at føle aret når man vidste det var der og det gik ham lidt på. Han lyttede lettere lamslået til hende, hvor han begyndte at slappe lidt mere af, og til sidst så han blot ned mens han trak guitaren af sig og tog sig til armen. "hvis nogen havde sagt noget... så kunne det da godt være... jeg havde lyttet.. men mine forældre.. skider jo bare på mig.." sagde han halv spydende til hende hvor han så op på hende med et halv vredt blik. "prøv mig... hvad kan du tilbyde mig som kunne hjælpe mig??? hvad kan du gøre for mig for at gøre alt bedre??? tror du ikke du er kommet et par mange år forsent allerede???" spottede han mod hende. Han fik dog store øjne da hun så sagde at hun ville snakke med hans far og mor, hvor han sussede over og stod foran døren med armene ud. "NEJ!" råbte han og havde nu et tydeligt nervøst blik i øjnene. "og jeg gider ikke at skifte skole! den jeg går på nu lader folk mig i det mindste være og ikke gør at jeg skal tæske dem hele tiden!" sagde han og sank en stille klump hvor han hurtigt lagde sine hænder på hendes skuldre, "Jeg ber dig gør ikke dårlige ting værre!" sagde han nu lettere bedende til hende hvor han var begyndt at små ryste i kroppen nervøst over hvad der kunne ske hvis hun begyndte at snakke med hans far og mor. "jeg tager dit forslag uden at høre det hvis du bare lader min far og mor være!" bad han hende så og lød nu lettere desperat og tænkte ikke rigtig over hvad det faktisk var han stod og sagde over for Megan.

Hun står ganske roligt og ser på ham, som han holder på hendes skuldre.. nu skulle nogle regler vist indføres! "for det første barn.. flyt de hænder.. sådan behandler man ikke en kvinde, sådan uden respekt.. for det andet.. du følger mine regler og kalder mig Miss. Megan.. for det tredje.. lig din guitar og så lyt til mig i stedenfor at frygte verdenen du ikke kender.." siger hun roligt.. hun vender ryggen til ham, går hen til hans stol og sætter sig.. hun ser på ham og lader en elegant bevægelse med sin hånd som siger at han skal sætte sig på sengen.. "hør på mig.. jeg bor i England.. jeg vil ha' dig med tilbage.. heg bor i et lille hus.. min søn Logan kommer tit forbi.. og så kan du også møde Miss. Sukii.. en kær ung kvinde som er på din alder.. hun går på privat skole og jeg regner med også at sætte dig der.. mobning og ander former for nedsætning af sine klasse kammerater er strengt forbudt.." siger hun ganske roligt.. hun ligger sit ene be over det andet og ser på ham.. "du får selvfølgelig dit eget værelse.. jeg er bange for jeg ikke har nogen i denne størelse, så du må nok få et der er er omkring 20 kvadratmeter større.. det håber jeg ikke gør noget.. efter som at jeg ikke rigtig kan mænge mig med andre, må du ordne ting for mig som skal ordnes om dagen.. dog er jeg sikker på vi kan finde en fin ordning til det.. hvordan lyder det Mr. Toby?" spørg hun roligt..

Han stod lidt og bare gloede på hende i starten hvor han lyttede til hende og stille lod han sin pegefinger pege på hende, "du tager pis på mig ikk sandt??" bedømte han fra starten af og stod bare og stirrede lettere måbende på hende, hvor han så stille begyndte at genoverveje det da hun nævnte at der var en pige på hans alder *en ung pige på min alder?.. det lyder faktisk nu ikke så slemt hæhæ* tænkte han og smilte så stille. Han var trods alt lidt af en skørtejæger så en ung pige boende i samme hus næsten var bestemt! ikke dårligt. Han tog sig stille til hagen og så tænkende ud på Megan, *men tilgængel kommer jeg så til at bo sammen med den gamle dame der*tænkte han stille og ville nu tænke dette godt igennem. Han satte sig stille ned ved siden af hende og lagde begge hænder for ansigtet og sukkede stille. Han var nu inderst inde i tvivl.. "må jeg spørge... hvem skal så... passe på mor og far??" kom det så stille, og faktisk ret overraskende fra ham. Han så stille op på Megan. "Miss Megan?... hvis jeg jo ikke er her... far kan umuligt tage en røver ned med sin fede krop og slattende arme og med mor er det da total umuligt" sagde han og bed sig nervøst i læben. Han rystede på hovedet og rejste sig hvor han slog hovedet faktisk ret hårdt ind i væggen, så han blev lettere svimmel. "hvad sker der dog, hvorfor bekymre jeg mig om de to gamle idioter!" skældte han ud på sig selv. Han så skarpt på Megan, "Tag mig med, lad mig komme væk her fra galehuset!" sagde han hvor han let satte sig hårdt ned på røven. Han sad på gulvet og tog sig til hovedet. Han hade næsten hvad der skete lige nu men havde ikke tænkt sig at blive et sekundt mere i huset. "jeg ber dig.. miss megan.. tag mig væk fra denne forbandede verden" kom det så stille fra ham hvor han sukkede ret dybt og nedtrykt.

Hun bliver faktisk ret vred over det han tænker omkring Sukii.. hun har bestemt ikke brug for at ha' en rendeneefter sig.. Miss. Megan er jo ikke lige så dum som Logan når det kommer til det.. hun ser stille på ham og kan ikke lade vær med at smile meget tilfredst da han har sagt det sidste.. hun rejser sig stille, går hen til ham og sætter sig i huk foran ham.. hun ligger en hånd under hans hage og løfter forsigtigt hans ansigt.. "du bekymre dig fordi.. de er dine forældre.. ligegyldigt hvor meget du prøver på at hade dem.. så kan man aldrig hade nogen man har haft følelser for.. det lærte en klog mand mig engang.. og nu lytter du til mig.. Miss. Sukii virker sikkert som en pige som er med på alt når der er andre.. men hun er en meget følsom pige.. så du må ikke gøre noget dumt.. hvis du gør.. så får du Logan på nakken.. og det ønsker du ikke.." siger hun roligt og stryger ham blidt over den ene kind.. "Du følger reglerne i mit hus.. du taler ikke ned til min søn, du respektere ham og hans autoritet i mit hus.. og.. du går med ud til dine forældre.. undskylder for at ha' råbt af din mor.. jeg er ligeglad med din far.. men du undskylder for din mor.. og så har vi an aftale.. forstået?" spørg hun ganske roligt..

Han så stille på hende og fik et halv forkert ansigts udtryk, "undskylde for min mor!?!? det da de to gamle nisser som burde undskylde, for at ikke at havde kunne være forældre!!" sagde han nu højt og andklagende hvor han vendte sig med siden til og så fornærmet ud. "så kan jeg da bare selv flytte hvis det er på den måde!" sagde han meget bestemt og så nu helt væk fra Miss Megan. *Gosh hvorfor sagde jeg nu også det!? der røg min chance for at komme væk!!* tænkte han og bed sig i læben hvor han så lidt ned. "Vent..." kom det stille fra ham. *jeg behøves vel ikke at mene det??* tænkte han stille og smilte lidt lumsk, han så stille mod hende med et smil, "Godt så gør jeg det... men KUN for deres skyld siger jeg undskyld" sagde han pointerende og sukkede let. "domme dag er kommet" mumlede han stille og så så undrende på hende. "forresten... hvorfor er det du nævnte at det kun er om natten du er oppe??" spurgte han hende undrende og smilte skævt til hende. Han havde sat sig lidt nærmere hende, og havde nu tydeligt fået øje på hendes ret så tydlige kavalergang hvilket han nu havde lidt svært ved at få øjnene fra for 'GOSH hvorr havde hun bare en flot kavalergang!!!!' hvilket han bestemt syntes godt om, og især på hende, for han syntes hun bar det rigtige tøj til det. Han sukkede så stille og rejste sig hvor han knappede sin skjorte op og smed den direkte. Han havde intet under og derfor kunne aret tydeligt ses på ryggen. Han tog en t-shirt ud fra skabet af og så lidt på den. "Miss Megan... tror du på... at man kan blive uddødelig?... eller i hvert i fald i alderen? og udseende??" spurgte han hende stille hvor han så let trak t-shirten over sig og vendte sig mod hende, "tror du på man kan blive stærkere end det enkle menneske??" spurgte han hende stille og dybt.

Hun sidder lidt og ser på ham, efter det han siger med nisser og høre også godt hans tanker.. hun svare ikke på det med natte, men hun kan ikke lave vær med at smile.. "udødelighed.. nej.. det kan man ikke.. alle væsner vil kunne dø ellers dræbes på den ene eller anden måde.. og for at svare.. jeg arbejder om natten, jeg laver mange forskellige ting.. jeg ordner ting som skal ligge klar næste dag.." siger hun roligt, hvilket ikke er helt forkert, hun undlader jo bare det med at hun er vampyr.. "dog.. kan jeg forstå på dig at du intresere dig i vampyr? ellers pleger folk ikke at spørger om den slags.. vampyre.. ja.. jeg ved at de findes.. og ham Lestat du har plakater af.. han er vampyr.. men mange tror ikke på dem og frygter dem.." siger hun roligt som hun rejser sig og stille ser på ham.. "hvad mange ikke ved, som du nok heller ikke ve.. er at store dele af vampyre er det de kalder værter.. det vil sige de har et menneske som er villig til at give dem deres blod, for andre ikke skal skades.." siger han ganske roligt.. hun smiler roligt til ham, før hun vender sig og går mod døren, hun ligger hånden på håndtaget før hun ser tilbage mod ham.. "forresten knægt.. lig an på Sukii og du får en ende fuld.. kald mig gammel igen og du vil ikke kunne sidde ned den næste måned.. og hvis du ikke mener den undskyldning... så får jeg dig sendt på en militær skole som får dette til at line himmelen.. så lad nu vær med at dum dig.." siger hun, som et grumt smil kommer over hendes læber og igen glider der et gyldent lys igennem hendes øjne, som hun går ud af døren og ind i stuen.. "Har i det lidt bedre nu?" spørg hun roligt som hun sætter sig i en stol med et roligt udtryk..

Han så stille undrende på hende, "selvfølgelig findes vampyrer da, men har dog ikke set en endnu.. men hvor må det være fedt at blive vampyr" sagde han og så på hende stille, hvor han så tænkende ud, "bare hvis jeg kunne være vampyr" mumlede han stille og så stille ned hvor han tog sig til armen. Han fik så store øjne da hujn så begyndte at nævne alle de tanker han havde gjort sig og sank en dyb klump hvor han tog sig til hovedet "arg shit! tankelæser!?!??!?" spurgte han hende men nåede ikke rigtig at sige noget mere, da han ikke kunne se hende mere. *shit shit shit nu er det nu... fuck hvad gør jeg?? hvordan kan jeg gøre det her???* tænkte han undrende hvor han begyndte at tvivle på om det virkelig var det rette valg, for han ville meget hellere bare komme afsted uden at sige en disse. Han rystede på hovedet og uden rigtig at vide hvorfor han gjorde det, greb han et tæppe og sin el-guitar og sprang ud af det åbne vindue som var der hvor han spænede over græsplænen og bare løb og løb og løb alt hvad remmer og tøj kunne holde til, og hvad hans hjerte og kondi kunne holde til. Han stoppede ikke før at han direkte var løbet ind i en skov som var plantet af naturstyrrelsen og var ganske total fredet. Han gispede heftigt og vidste ikke hvad der var sket, eller hvorfor han var løbet. Han vidste kun at han lige var stukket af fra sin frihed og bedre liv. Han satte sig sukkende på af et af træerne hvor han trak tæppet om sig og lod fingrene glide lidt over hans el-guitars strenge før at han krammede sin guitar ind til sig og blev siddende sådan. Han var totalt ligeglad med tiden, han ville bare gerne væk fra det hele, væk og det kunne ikke gå hurtigt nok. Væk og vælge sit eget liv, og sine egne planer for ham selv. *hvorfor skal alle være efter mig på den måde*tænkte han stille og så ned mens han krammede sin guitar lidt mere ind til sig.

Megan havde hørt at han var stukket af og havde derfor forklaret hans forældre at hun havde tænkt sig at tag ham med sig og vise ham at han ikke behøvede at opføre sig sådan for at få opmærksomhed.. og faktisk har hun også givet dem en ordenlig skideballe og fortalt dem hvor skuffet hun er over dem.. hun havde taget sit sjal omkring sig igen og var roligt begyndt at lede efter ham, eller ret og sagt så kan hun jo nærmest mærke hvor de er, så hun følger blot ganske roligt hans hjerteslag.. hun stopper op et stykke fra ham, hvor hun står i skjul af et træ.. hun bider sig lidt i underlæben, hun føler virkelig hun har dummet sig, men hun gider jo bare ikke hans pis.. måske skulle hun bare give op på ham? han ville jo sikkert bare pisse Logan af og gøre Sukii meget ked af det på den ene eller anden måde.. men en del af hende har bare ikke lyst til at give op.. det må være en måde at nå ind til ham!? meget nårhun ikke at tænke da hun høre noget.. det bevæger sig.. og det meget hurtigt.. hun kan intet hjerteslag høre og ved derfor godt hvad det er.. men hun håber mest af alt de har spist og vil smutte.. for hun har ikke spist og det kan hun enlig godt mærke.. hun lukker sine øjne kort og med et som hun åbner sine øjne, står der to mænd foran Toby.. hun kan mærke de er yngre end hende.. men hun ved ikke om hun vil kunne klare to på tom mave, men hun har ikke tænkt sig at lade dem skade Toby.. hun tag hurtigt et hånd og i en fart får hun flettet sit hår, så hun ikke vil få problemer med det..

Toby sad og krammede sin el-guitar ind til sig. Han opdagede intet til de to vampyrer som pludseligt havde trådt frem og foran ham. De så ret så sultende ud, men også ud til at ville drille siden han jo bare var et svagt menneske. Han så kort på deres sko, lige indtil at den ene bukkede sig ned og så på ham, "hey lille bortløbende knægt, der ikke vil savnes.. kunne du tænke dig at give os dit blod? nu tænker vi på ALT dit blod" hviskede han hvislende i Toby's øre hvor Toby blot trykkede sin guitar mere ind til sig. "Har! har du set det Brian! han er bange for os! og det ser ud til at den el-guitar er ret dyrerbar for ham, lad mig se den!" sagde den anden lidt højere vampyr fyr der uden at Toby kunne nå at gøre noget havde taget hans el-guitar og så på den. Toby for op og nærmest uden rigtig at tænke på det for på vampyren med et is koldt dræbende blik. Men den anden vampyr griber med lethed hans hænder og tvinger dem bagud og ham ned i knæ så det virkelig kunne mærkes. "i-i-i gør den ikke noget!!!" råbte han halvt desperat hvor han prøvede at vride lidt for at se om han kunne komme fri men det gjorde bare endnu mere ondt. "har man nu set det mage!? knægten sætter sku sit eget liv på spil for en fucking guitar. HA tåbe! det skal du straffes for!" råbte den store vampyr som stod med hans el-guitar hvor han så tog fat i begge ender af guitaren og begyndte at trække i den. Man kunne se Toby's blik blev rædselsslagende hvor han nu lettere brutalt prøvede at få sig fri fra den anden vampyrs græb der blot blev strammere mens han grinende håndeligt. Han kunne tydeligt se hans guitar der blev bøjet mere og mere, hvor han blev mere og mere brutal hvor hans ene arm faktisk brækkede og vampyren der holdte ham fik et chok over det og slap uden det var med vilje. Toby for da mod den store vampyr som en løvehan brølende imens den store vampyr blot smilte og et stort 'KNÆK' lød igennem skoven. Toby sad foran sin guitar, hans blik var tomt og alligevel strømmede tårene ud af øjnene. Guitaren var knækket i to dele og derfor total ødelagt. Den lille af vampyrene gik hen og let trak hans hår til side så hans hals blev blottet hvor han slikkede sig om munden, "føde"hvæsede han.

I det guitaren knækkede kunne Megan mærke at der røg den sidste dråbe.. hendes lundte var ikke bare kort men helt væk.. hun træder frem og begynder at gå langsomt mod dem, som hun væsser.. "rør den dreng og jeg dræber dig.. i er ikke andet end to små lille ny knægte som tror i ved alt.. hvis i gjorde det.. så viste i han var min!!" den måde hun væsser det på, er så utrydeligt at Toby ikke vil kunne forstå det.. men det vil de to vampyre.. hun kommer med et ordenligt væs og hendes tænder kommet til syne.. hendes øjne lyser nærmest op.. og hvis Toby syns der var koldt omkring hende før.. ja.... dette var noget helt andet.. man kunne nærmest mærke hvordan hendes vrede rev alt liv fra planterne omkring sig i stykker.. "slip ham.. og forsvind.. hvis i ikke vil miste jeres liv.." væsser hun så, igen så Toby ikke vil kunne forstå det.. hun er ikke glad for at skulle vise at hun er vampyr, men hun nægter at miste Toby!! den knægt er for meget vær i hendes hoved.. måske er han en grov idiot! men han er hendes grove idiot!!

Små liv kom i øjnene på ham. Han kunne mærke den kolde luft der gled stille om hans kind, og fik ham faktisk til at fryse lettere hvor han sank en stille klump *nogen er ret så vræd* tænkte han stille undrende hvor han tog sine arme om sig og så stille der mod hvor kulden føltes at komme fra hvor hans øjne blev store. Han kunne ikke tro sine egne øjne! Miss Megan... var i virkeligheden... en vampyr!? han fattede ikke en meter eller noget som helst. Hvorfor var hun en vampyr!? Han kunne se de to vampyre blev lettere provokeret af det hun sagde og den store af dem gik over mod hende, med et utroligt selvsikkert smil. "nå så kom ballets dronning frem va? måske vil de dame med ud og hygge sig sammen med os to?" spurgte han Miss Megan for at charmere sig og brugte sin lettere slangetunge med hvislende ord mod hendes øre. "måske lidt privat i min lejlighed??" hviskede han let hvislende mens den anden vampyr stod og halv gryntegrinede af det og lagde ikke mærke til Toby over hovedet mere. En kvindelig vampyr var MEGET mere intrasandt end mad lige nu. *Han ligger and på Miss Megan!?* tænkte han og kunne mærke sin hånd blive knyttet, da den anden ikke kunne røre sig. *fuck ham!* tænkte han og tog så stille og forsigtigt hovedet af sin el-guitar og svang med stor armbevægelse hele guitaren med sin ene arm direkte ned i den mindre vampyrs hoved som lettere fik et chok af det og derfor uden at det var med vilje slog og kræssede Toby så han fløj tvers gennem skoven og landede hårdt hvor han rullede videre til at han lå fladt på jorden. Han var nu et godt stykke fra Miss Megan og de andre to med en arm som lå helt forkert. Et brøl lød igennem skoven, et brøl som stille sank hen og blev til ingen ting. Toby lå med sin forvrædet brækkede arm og var lettere besvimet nu af smerten. Og 4 rifter var tydelige i hans ansigt fra vampyrens negle hvor der stille gled blod ud af.

"Uh.. det er jo lige før jeg bliver fristet, sådan at skulle lege med en idiot som dig.." kommer det meget ironiskt fra hende, da den ene ligger an på hende.. men et sted dybt inde i hende, der er en del af hende.. som enlig kan li det.. der er jo ikke nogen der har lagt an på hende længe.. så hun føler sig enlig lidt yngre når han gør det.. men da hun ser Toby flyve sådan igennem luften.. og kan se han ligger helt forkert.. hvis hun ingen lunte havde før.. før ham der slog Toby afsted nok ved at det, står hun foran ham, med hans kammerat's hjerte i hånden og knuser det.. hvilket jo vil sige at både hjertet og vampyren bliver til støv.. hun tag hårdt kvælertag på ham og holder hams fast.. "jeg advarede dig!!" væsser hun dræbende som hun flår hjertet ud af ham og holder det foran hans ansigt.. "ingen.. rør.. min.. nevø!!" væsser hun og som hun er færdig med det sidste ord smadre hun hans hjerte.. hun vender sig mod Toby og sidder med et ved hans side.. hun ser lettere undersøgende på ham, før hun tag fast i hans arm som sidder helt forkert og.... ja.. han vil nok renfaktisk vågne af smerterne.. men i det mindste er armen på plads nu.. hun har jo været sygeplejerske i en stor del af sit døde liv.. hun holder ham lettere fast på jorden, mest af alt for at han enlig ikke skal skade sig selv eller stikke af.. hun tvivler nu på sin beslutning.. det er nok enlig bedre at lade ham blive.. for hvad hvis han igen kommer til skade.. hvis andre vampyre tag ham.. det vil hun ikke kunne tilgive sig selv.. og for første gang i over 100 år.. kan en tynd blod kant ses i hendes øjne, som en tåre af løb løber ned over hendes kind.. "....tilgiv mig Toby.." hvisker hun stille.. hendes tænder er stadig synlige og hendes øjne lettere lysende.. dog er der noget menneskeligt i hendes øjne.. empati..

Han var helt væk, og derfor aldrig så eller hørte da de to vampyrer døde. Heller ikke at hun satte sig ved siden af ham, han var som død lige nu, bortset fra at han trak vejret meget stille. Det gjorde virkelig ondt da hun satte armen på plads, og det gav et stort stød igennem hans krop af smerte som syle der gennemborede hans arm. Han brølede og skreg op over det og var bestemt vågnet igen hvor han tog sig til sin brækkede arm og først efter en smule tid begyndte at bide tænderne sammen. "shit... hvad... er der sket??" gispede han stille og så rundt i den tomme skov og bed sig hårdt i læben. "undskyld.. hvis jeg volder dig problemer" sagde han og smilte skævt til hende hvor han så faktisk skamfuldt væk. "jeg ved udemærket.. jeg er et problem barn.. eller det siger folk i hvert i fald jeg er så det må jeg vel være" sagde han stille og bed sig nu i tungen, "ikke engang min ex kæreste vil kendes ved mig mere" hviskede han næsten og så så hurtigt og lidt vildt rundt, rundt efter sin el-guitar. "hvor er den?.. hvor er min guitar?.. hvor er mit dyrebareste eje?" næsten peb han mens han ret ynkeligt gled rundt og begyndte at kravle hen mod der hvor at den gerne skulle ligge total smadret. El-guitaren var virkelig hans dyrebareste eje. Det var den første og eneste gave han nogen sinde havde fået fra sin ex kæreste, det var gennembrudet for ham til at komme væk fra stoffer og alt det. Han kom over til den, og næsten brækkede sig over synet. Det syn var for ham som hvis en anden havde ligget på et dødt lig der havde ligget og rådnet i to uger. Det var det væreste syn han kunne tænke sig. Tårene trillede ned mens han med en rystende hånd greb om hovedet på sin el-guitar. "fuck.... åh nej..." boblende det fra ham da der var så meget væske i munden over at han var ved at tude totalt.

Megan ved ikke engang hvad hun skal svare ham og sidder enlig blot på knæ og bliver siddende som han kravler hen til den.. hun høre godt hvad han sagde og kunne også høre han var ved at brække sig.. hun ved at i teorien er det hele hendes skyld.. hun rejser sig stille og får sot hår løst igen og lader sit pandehår dække hendes øjne, dog har hun glemt det spor hendes tåre havde lagt efter sig.. og den dråbe blod som var på hendes ene bryst.. hun går stille hen til ham og sætter sig på knæ ved hans side - med siden til ham.. "Toby.. lyt på mig.. jeg kan se jeg tog fejl.. du havde ret i meget af hvad du sagde der hjemme.. og jeg er nu skyld i at du er skadet.. dette var som de rolige dage i min krig.. det jeg ikke ville trække dig ind i.. jeg håber du vil kunne tilgive mig en dag..." kommer det stille fra hende før hun sukker og ender sig hoved helt væk.. "jeg skaffer dig en lejleghed her.. din egen.. jeg betaler den til du er 25.. så du kan komme væk fra helvedet.. og jeg skal nok holde mig væk.. jeg er ked af jeg har forvoldet dig så meget smerte.. og.. du kan tro dette eller lade vær.. men.. enlig.. kom jeg kun fordi.... jeg savnede min lille nevø.. og nu har jeg ødelagt alt.." siger hun ganske stille, som hun rejser sig og begynder at gå.. hendes hoved er stadig mod jorden og hvis lyset rammer rigtigt fra månen, vil aret, eller stedet hvor der burde være et ar fra sollyset, kunne ses..

Han så ned på sin guitar og lagde sig stille over den imens han hulkede så hjertet næsten stod ud af halsen på ham. Han kunne næsten ikke klare det, og var gået helt ned over det. Men samtidig hørte han også hvad hun sagde og hørte faktisk rigtig godt efter skønt det måske var ret så svært at forestille sig som han var lige nu. Han var ikke to sekunder om at overveje hvad han skulle gøre og for afsted mod Miss Megan, hvor han sussede hen foran hende og lagde sine arme tæt om hende med hovedet presset ind mod hendes mave mens han lettere hang ind til hende. "IKKE efterlad mig som alle andre... vær hos mig... for en.. gangs.. skyld.." kom det hulkende fra ham mens han holdte sig tæt ind til hende. "jeg ber dig... om jeg så skal sove.. i kælderen.. eller loftet... tag mig med" hviskede han stille imens han prøvede at få styr på sin tuden, og holdte sig stadigvæk ind til hende. "om jeg så skal.. være din gulvmoppe" mumlede han stille hvor han så stille slap hende og stod med hovedet bøjet ned og armene ned langs siden. Rettere hans raske arm var let nok mens den brækkede blot hang. Han snøftede lidt hvor han så stille pegede over til sin el-guitar. "e-er.. det muligt at lave en... begravelse??" spurgte han hende stille, og det var tydeligt at han virkelig gerne ville gøre noget specielt for den. Han bed sig i læben og vidste godt det måske lød ret åndsvagt at holde begravelse for en guitar men han ville virkelig gerne have det. Det var trods alt noget han værdsatte højt. "også bagefter... skal jeg nok.. sige undskyld.." sagde han stille og så ned og var tydeligvis knækket nok til at faktisk give efter for Megan's krav om at sige undskyld til sin far og mor for at kunne komme med hende.

Megan bliver meget overrasket da han pludselig hænger sådan omkring hende.. hun kan mærker varmen fra hans krop, noget hun ikke har prøvet med et menneske hun ikke ville spise længe.. for Sukii krammede jo aldrig rigtig nogen.. Megan sætter sig stille ned i huk foran ham, som han har sluppet hende, dog er hun meget tæt på ham.. hun fjerner håret fra sine øjne, så blodkanden kan ses tydeligt.. hun ligger en hånd under hans hage, løfter stille hans ansigt og stryger ham over den ene kind.. "Toby.. hvis du ønsker mig i dit liv hver dag resten af dit liv.. så lover jeg dig.. at det vil jeg være.. jeg lover.. jeg ikke forlader dig igen.. men du skal gøre som jeg siger.. hvis jeg ber dig gå når jeg får gæster.. så går du.. og du fortæller ingen at jeg er vampyr.." siger hun meget bestemt som hun forsigtigt smiler.. "hvis du vil.. kan vi samle så meget af den op som muligt.. og enten kan jeg prøve at få en af mine.. bekendte.. til at ordne den.. eller også kan vi lave en glasmontra til den på dit nye værelse, så ingen anden nogen sinde vil rære den.." siger hun blidt.. det er tydeligt at hun mener det.. at hun virkelig mener hun vil være der for ham, at hun ikke bare siger det.. "og kælderen er min.. der kan jeg sove i fred.. mine tjenere kender dog ikke til min kælder.. du vil få et værelse på første sal.. dit eget værelse.. og hvis du ønsker.. og det virkelig er din pation.. så fylder vi den op med alle de intrumenter du vil ha'..... Sukii spiller også klaver og violin hvis jeg husker rigtigt.." siger hun roligt, lidt for at sige der også vil vente ham andre venner end hende.. "åh.. og en ting.. når vi er.. alene.. hvis du ønsker.. så kan du kalde mig tante Megan.. men.. jeg forstår godt hvis.. du ikke vil.." siger hun roligt..