Wesley Saber og Haylin Tansiena's hjem - Downs Ave nr. 54

Toby så stille op på Megan og smilte nu faktisk. Og stille rystede han så på hovedet og lagde sin arm godt om Megan, "nej.. nejtak... det ville være som at samle ødelagte sorte glasskår op.. det vil ikke være pænt.. men i stedet så lad mig få lavet en ny" sagde han stille og snøftede stille mens han trak noget papir han havde haft i baglommen frem. Han foldede papiret ud og viste hende det. "det er min personlig designet guitar... faktisk.. en guitar jeg har sparet op til at få lavet.. men kender ingen der kan" sagde han og så på hende stille og bed sig lidt snøftende i læben. Det skulle havde været min helt egen... stående ved siden af den jeg havde fået af hende.. som forandrede hele mit liv" sagde han og smilte stille, "men nu må den gøre nytte" sagde han stille og lidt varmt. Stille lagde han sin arm om hendes hals, "jeg vil bare væk her fra lige nu.. væk med resterne og begrave den et sted... det ville være det rigtige at gøre" sagde han og bed sig i læben. "ehm... det bare lidt svært med en arm?" sagde han og begyndte nu faktisk at smile. Han tog stille tegningen ned i baglommen igen hvor han så på hende. Han bed sig i læben. "undskyld.. men tak.." kom det stille fra ham hvor han så roligt og blidt gav hende et kys på læberne, som tak for hvad hun faktisk gjorde for ham, for at han kunne komme videre med sit liv og ikke sidde tilbage og blive gammel og grå i noget menings løst. Han gik så stille over til sin ødelagte el-guitar hvor han tog selve hovedet af den og holdte i hånden, "min første.. og eneste gave fra hende.. hun er fortid nu" sagde han stille og så mod Megan med et smil. Han havde dog let et ømmende smil siden at armen stadigvæk gjorde pænt ondt. Men han holdte godt ud for han ville ikke have hun bekymrede sig for at hans arm faktisk var blevet en smule længere siden at knoglen ikke holdte den på plads men bare hang og strakte sig på grund af vægten i armen.

Megan smiler blot stille over måden han håndteger det hele på, dog bliver hendes udtryk meget overrasket da han kysser hende og hvis hun havde kunne rødme, ville hun havde været knal rød i hele hovedet.. det havde været... rart?.. hun smiler lettere forsigtigt.. "jeg hjælper dig.." siger hun roligt.. hun kommer op på benene, hjælper ham forsigtigt op af stå og tag så forsigtigt guitaren op i sin favn.. hun holder den meget forsigtigt.. "skal vi begrave den i min have? så ved du hvor den ligger.. og så kan du se den hver dag.." siger hun ganske roligt og ser på ham.. det er tydeligt at hun slet ikke er så hård som han nok troede i starten, men at det er fordi hun var skuffet over hans være måde.. "kom.. vi tag hjem dreng.." siger hun roligt og ligger en arm lettere forsigtigt omkring ham og holder ham tæt.. hun vil sikre sig der ikke sker ham mere for i aften, dog vil hun ha' en læge til at se på hans arm.. for jo hendes blod kan heale, men det kan få bivirkninger.. og det vil hun ikke ha'.. "forresten, er du ikke for ung til at kysse en gammel dame?" spørg hun så drillende for at få det til at virke som om det ikke vækkede følelser i hende..

Han så stille over på hende og nikkede varmt, "det lyder som en rigtig god ide" sagde han varmt til hende hvor han blev overrasket at hun faktisk holdte ham ind til sig og stadigvæk sørgede for at han ikke fik mast sin 'syge' arm. Han så så undrende op på hende da hun nævnte det med kysset og så nu drillende på hende med et lidt udfordrende blik, "Det var ikke lige frem det dine egne læber sagde i kysset" sagde han og blinkede til hende, "tror mere det var en følelse, af de ville have mere" sagde han lidt drillende til hende og holdte om hende blidt hvor han så så undrende på hende. "men.. hvordan kommer vi hjem så?.. jeg ved ikke hvor vi er over hovedet, så håber ikke du er faret vild også" sagde han og bed sig let nervøst i læben. Fanget ude i en skov med en vampyr. Var det nu klogt?? Han strammede græbet om guitarhovedet imens han så på delene, "det her... det bliver en ny start på livet... ny forandring" sagde han stille og varmt hvor han så så undrende på hende, "forresten.... har du nogen mand??" spurgte han hende så undrende *sådan en smuk, sexet og flot kvinde må da mindst have en mand! eller mindst ti!*tænkte han og næsten gættede på at han så skulle hilse på manden hvis han fandes. Han blev nu lidt nervøs for det, for hvad nu hvis at denne mand så ikke ville kunne lide ham?? så ville det jo ikke lige frem være så synderlig fedt at være der.

Megan kan mærke hvor flov hun enlig bliver over det han siger.. for et sted savner hun jo virkelig at ha' en nær.. men det skal ved gud ikke være hendes nevø!! hun lader ham dog ikke vide hvordan hun har det og små griner enlig bare over det han siger og ryster på hovedet af ham.. "hjem.. alt¨så, lige nu var vi det hjem til dine forældre, får fast i en læge og jeg gemmer mig et sted der ikke er sol nås solen kommer.. når der så kommer mørke igen, så får vi fast i nogen der kan få dine ting til england.. jeg sætter dig på et fly og jeg tag så selv hjem.. for jeg tror ikke det er klogt at tag dig med mig.. jeg skal lige ha' snakket med min søn før du kommer.... og før du spørg.. jeg bed ham.. han er min blod søn, ikke min menneske søn.." siger hun roligt og smiler til ham.. dog da han spørg til om hun har en mand og hun høre hans tanker ser hun blot roligt frem for sig.. "..min.. ægtemand.. døde for mange hundrede år siden.. da jeg fødte hans datter.." siger hun ganske stille og ser lidt ned.. et virkelig kærligt smil kommer over hendes læber og det er tydeligt at det enlig er gode minder for hende at tænke på ham.. "det er en lang historie.. og jeg tror aldrig han tilgav mig for at tag mod min fars tilbud.. altså.. min vampyr fader, Red.." forklare hun og sukker "det er en lang historie.."

Han så på hende stille og smilte blidt hvor han lagde en finger på hendes læber som hun ikke skulle sige mere. "du kan være på mit værelse ?? der er trods alt for det meste mørklagt og sengen burde være stor nok" sagde han med et smil og vidste at den var mere end stor nok til dem begge to. Han så hurtigt rundt og så op på himlen, "men vi skal nok skynde os lidt for det ser faktisk ud til at solen ikke er så langt fra at stå op" sagde han og så på hende med et skævt smil hvor han så efter hvor de skulle gå hen men han vidste at de nok ikke ville være hurtige nok i menneske fart. *røv vi har for lidt tid!* tænkte han og strammede sin arm lidt mere om Megan. Han ville ikke have at hun skulle blive ristet kun på grund af han var flygtet, hvilket nok også var hans egen skyld at hans el-guitar var total ødelagt. "vampyrer kan løbe meget hurtigt ikk? det tror jeg er hårdt brug for nu" sagde han og var nu halvt spændt for han havde jo aldrig løbet med en vampyr endnu men kun læst om dem. Han så kort på Megan og hævede sig så op og gav hende endnu et kys på læberne, "jeg håber så jeg kan bringe lidt mere glæde ind" sagde han varmt til hende efter hun havde sagt om at det med hendes mand var en længere historie, lidt for at trøste hende, men også mest for at hun ikke skulle føle sig forladt, bare på grund af hun skulle tænke tilbage på den gang. Han holdte sig godt ind til hende og var nu klar til hvad end hun ville gøre.

Megan smiler stille over hans finger, at han nærmest tysser på hende.. det har inden gjordt i.. ja, lang tid.. hun skal til at svare ham på det med at vampyre løber hurtigt da han kysser hende igen og denne gang, det var ikke engang med vilje, men i ren refleks gengældte han et kort sekundt og hun kan ikke skjule hvor overrasket hun blev denne gang.. det er tydeligt at skønt hun er vampyr og det ældre.. så er hun stadig kvinde. hun stoller stille op og sukker.. "i-ikke.. det er ikke... du min familie så stop?" men det kommer mere sprøgende end som en komando.. "stil dig foran mig og hold godt fast om mit liv.. så skal jeg lade dig prøve noget jeg bestemt ikke tror du har prøvet før.." siger hun ganske roligt som hun er stoppet op og lader kort en hånd glide igennem hans hår.. det er tydeligt hun ikke længere er vred, kulden omkring hende er ikke særlig kræftig.. faktisk virker hun nok menneskelig.. som om at hun slet ikke var en vampyr, men det er jo derfor de kan være sværre at finde.. fordi de kan gemme sig rigtig rigtigt godt i mægnterne..

Han så på hende og havde et ganske overrasket blik over at kysset faktisk var gengælt, om det var et kort sekundt var lige meget for ham, det vigtigtste var at han faktisk følte at hun gengældte det. Det var kommet helt bag på ham, og lidt stod han blot og havde lagt en finger på sine læber. Det var noget helt andet end ellers kys, dette var bedre syntes han ? meget undrende nok. Han så stille på hende og gav hende et par hvalpe øjne, "stoppe?" kom det selv undrende fra ham hvor han smilende lagde sit hoved ind til hende, "kun hvis du ikke føler dig tryk ved det" hviskede han meget lavt hvor han gik op foran hende og rat lagde han sig ind til hende med armen om hende. Hans ansigt var direkte mod hendes kavalergang, men blikket var slet ikke der. Hans blik var direkte i hendes øjne. Dybt i hendes øjne, med et lille smil over læberne der tegnede sig over hans ansigt. "du har faktisk virkelig smukke øjne, vidste du godt det?" spurgte han hende undrende og rigtig varmt, da han faktisk syntes hun havde smukke øjne, og ville lige pointere det for hende, og for at sige et vendligt ord til hende. Han kunne mærke sommerfuglende i maven bræde sig, han var spændt på at opleve det hun ville gøre og derfor holdte lidt ekstra fat om hende for at ikke skulle falde af ved pludselige bevægelser.

Hun dropper enlig bare at kommentere noget af det han siger angående kysset.. han har faktisk gjordt hende lidt genert, men hun gør alt hun kan for at skjule det.. dog kan hun ikke lade vær med at smile smiret da han snakker om hendes øjne.. "nej.. det viste jeg ikke.. eller.. det er mange år siden nogen havde fortalt mig det.." siger hun stille og ligger begge sine arme meget tæt omkring ham og holder faktisk lettere fast i hans bukser bag på, med sin ene hånd.. hun vil jo helst ikke tabe ham.. ganske stille begynder gyb at 'stige op' og før han nok ved af det rør han jo heller ikke jorden mere.. hun gør så hun er på ryggen, men 'kigger på' så hun ser frem af.. for hun vil jo ikke risikere at det gør ondt på ham at flyve med hans arm.. når man tænker over det, så dan at flyve over husende, træerne og al den slags.. det er jo enlig utrolig smukt og fredfyldt på dette tidspungt.. der går ikke længe før de er hjemme og hun lander stille og ser roligt på ham med et smil.. "lige en ting Toby.. din mor ved hvad jeg er.. men det gør din far ikke.. så.. tysh ikke sandt?" spørg hun stille som hun har sluppet ham og lader en elegant finger glide over hans læber..

Han så på hende og smilte let hvor han han kan ane en smule generthed i hendes blik og derfor ligger sit hoved ind til hendes bryst en smule hvilende "det vil jeg sige det er så ganske vist på tide at en mand siger det" kom det kærligt og varmt fra ham. Lige nu var han ganske sød og varm, frem for andre tidspunkter, men det var nu også fordi han var træt og han var smadret og derfor bestemt ikke orkede at være en ged lige nu. Han følte at hun tog fat i hans bukser bag på hvilet fik ham til at se undrende rundt og blev ganske stort overrasket da de så begyndte at 'stige op' i luften hvor han en smule klamrede sig ind til hende da han bestemt ikke havde regnet med det over hovedet. Han fik et chok og gav et gisp fra sig da hun begyndte at 'flyve' afsted med ham. I starten lukkede han øjnene hårdt i, han turde ikke se hvad der skete faktisk. Ikke før han tog stille mod til sig, og begyndte at åbne øjnene. Det var nu et smukt syn, og det overraskede ham nu at han var løbet så langt med en guitar og et tæppe i sine hænder. Han var nu glad alligevel for at lande igen, og være på fast jord. Det var trods alt det mest sikre lige nu. Han lyttede til hende, sådan nogen lunde, men kunne ikke lade være med at se i hendes øjne, og faktisk rødme da hun lod en finger glide over hans læber, han følte det lokkende, og gribende i ham. Det var som hendes finger var en magnet og han måtte følge den. Han gik stille ind i huset, lod døren stå åbent for Megan. Han vidste ikke hvorfor men som det aller første gik han direkte ind til sine forældre hvor han bukkede dybt, dig med den ene arm hængende, for dem "Undskyld jeg har været den værste møgunge der findes på denne jord over for jer og undskyld alt det jeg har råbt og sagt til jer som har såret jer. Jeg flytter med Miss Megan så snart det er muligt og bor hos hende. Jeg er virkelig ked af at jeg har været jer til besvær og glavet lort i den op til mange gange men håber i kan tilgive mig" kom det stille fra ham hvor han så hurtigt gik med faste skridt ind i sit værelse, eller næsten. Han havde glemt at han havde låst den med alle sine låse inde fra så han kunne ikke komme ind ved mindre nogen rendte uden for og ind af det åbne vindue og låste op.

Miss Megan havde dog ikke glemt det med hans dør og havde allerede været inde og åbne dem alle, dog kom hun gående ind af hoveddøren som ingen ting og lukkede din roligt bag sig.. hun hørte alt hvad han sagde til sine forældre og skønt hun godt ved at hun får kamp til det sidste med den knægt, så er hun faktisk meget stolt af ham.. hun tag sit sjal omkring sig, for det har hun skam ikke glemt og går stille ind til hans forældre, sætter sig i en stol og ligger så det ene ven over det andet.. "hvor var det vi kom fra før jeg gik?" spørg hun utrolig roligt med et smil på læberne.. "årh ja.. jeg har selvfølgelig brug for i underskriver nogle papire hvis jeg skal tag Toby med mig.." kommer det roligt fra hende.. hun vil jo gerne lige ha' hans forældres mening.. men hun tror allerede de er overbeviste siden at han sådan har undskyldt over for dem.. hun kan mærke at der er begyndt at være det lysere, hvilket også vil sige at hun ved hun skal ha' et hurtigt svar hvis hun ikke skal komme slemt til skade.. men hans far ved jo ikke hun er vampyr, så hun prøver at virke rolig..

Han tog stille i døren og åbnede den så hvor han kom roligt gående ind, og smed sig på sengen med et letter sammenbidt klynk, hvor han blev bestemt liggende med sit el-guitar hoved ind til sig og prøvede virkelig at slappe af nu i armen, og ventede bare på at en eller anden doktor ville komme og se på den og eventuelt gøre den rask igen.
Forældrende så på hinanden da Megan kom ind og ikke mere end 1 minut før at de begge svarede i kor, "han er deres" og smilte stort til hende og rakte hende hurtigt papirerne med begge deres underskrifter, "vi underskrev mens de var væk så her har de papirerne også er knægten deres og kun deres fra nu af" sagde de begge og smilte stort hvor Haylin nærmest fløj over på Wesley's skød "skal vi komme afsted min mand?" sagde Heylin og blinkede til Wesley hvor at de begge rendte ud til gangen og tog et par færdig pakkede kufferter hvor der ikke gik lang tid hvor de så var taget afsted på ferie, og efterladt Toby nu med Megan alene i huset. De havde været sikre fra starten af og kunne næsten ikke komme hurtigt nok afsted og væk fra det hele og bare være dem igen alene.
Toby hørte godt bilen og vidste at de var smuttet nu, *så nu ejes jeg af Miss Megan* tænkte han faktisk lidt overrasket over at de var så hurtige til at give svar fra sig. Det sårede ham lidt at hans egne forældre bare efterlod ham på den måde, men havde nu heller ikke regnet med andet, af den måde han havde behandlet dem på. Men han glæde sig nu til at komme væk, og prøve at leve et liv sammen med Megan. Han tænkte om han så fik at se Logan og Sukii så snart han var der eller ej.

Megan ser lidt efter dem og ryster på hovedet, hun fatter ikke at forældre kan være sådan nogle idioter, hun skammer sig enlig over Haylin og nu skal betalingen til dem, så de har råd til dette hus hvist stoppe, når de kan være sådan mod deres barn, så fortjener de det ikke.. hun rejser sig stille og ringer til en læge hun kender i Usa som er en af de eneste der ved hun er vampyr og han lover at komme så hurtigt som muligt.. hun går stille ind på Logan's værelse og lukker døren bag sig.. "de.. skal lige.... ja...... jeg har ringet til den ven.. han kommer så hurtigt som muligt.." siger hun roligt som hun går hen til sengen og sætter sig ved ham.. hun ved han nok ikke er meget for det, men forsigtigt tag hun guitaren fra ham og ligger den stille ned under sengen så han ikke vil kunne se på den hele tiden, det vil sikkert bage gøre det værre for ham.. hun ser igen på ham og smiler blidt.. "Jeg har allerede et helt særligt værelse i hovedet til dig.. der er masser af plads til dine ting.." siger hun blidt og stryger ham kærligt over håret.. hun kan ikke slå ud af hovedet at han kyssede hende.. eller at hun ren faktisk nød det!! men.. når man tænker på hvor mange generationer som er mellem dem.. så er det vel ikke så slemt? hun ryster lidt på hovedet af sig selv og sukker..

Han så stille mod hende da hun trådte ind i hans værelse. Han havde en meget blandet følelse i sig. En følelse af glæde, en følelse at havde sluppet ud af det som havde fanget ham i så lang tid, og nu endelig havde fundet en vej han kunne komme ud af det med, og var trådt over på vejen. Men på den anden side følte han sig forladt på en måde, forladt af sine forældre der ikke ville ham noget, skuffet over dem, selv nu hvor han havde undskyldt over for dem. Men han var nu også glad, glæden som nok var den største følelse i ham lige nu, glæden over at kunne bo hos Miss Megan, glæden over at kunne gøre hende glad og stolt nu. Dog tvivlede han lidt på hvor lang tid han kunne holde selv uden at lave så meget balade, men han ville gøre sit bedste lige nu. "læge?" spurgte han og forstod derfor at det sikkert var trøjen hun ville bede ham om at tage af, hvor han så fik taget forsigtigt sin t-shirt af sig så han lå i bar mave og så på hende med et blidt smil. Det var nu tydeligt at se hans arm var brækket da man kunne se den ene knogle del mod hans hud. Han fik så et undrende blik på hende, "et udtænkt værelse??" kom det undrende fra ham hvor et så meget udfordrende blik kom i hans øjne, "må man høre om værelset og hvor henne det ligger?" spurgte han hende mens han smilte og havde faktisk ikke taget sig af at hun havde taget hans guitar. Mest af alt fordi hun jo var der nu, var der for ham. Han sukkede stille, og mavemusklerne trak sig stille sammen på hans mave og var ganske tydelige og rigtig flotte. Han havde faktisk en rigtig flot overkrop, som nok kunne gøre nogle fyre misundelige, og især fordi hans 8 pack sad lige og ikke skævt som hos nogle, og hans bræde flotte ryg, bortset fra nok for aret han havde der. "men så vi tager afsted når natten er lagt på igen?" spurgte han hende stille og varmt med et blidt smil.

Hun kunne ikke lade vær med at smile skævt, dog undrene over at han smed trøjen, men tænkte så at det vel var det med lægen? hun stryger ham igen blidt over kinden og nikker stille da han spørg til værelset.. "det ligger på førstesal.. over mit køkken, hvor mine tjenere og kokke er.." forklare hun ganske roligt.. der er masser af vinduer så du kan få frisk luft.. plads til en ny guitar eller måske to hvis du opføre dig pænt.. plads til sine skole ting.. det hele.." siger hun ganske roligt og smiler blot da han snakker om det med at sige farvel.. "det er kun lige flyveturen pluds en time eller to.. og jeg regner med at sende Sukii til at hente dig, hvis ikke Logan har for travlt med hende.. han er noget overbeskyttende.." forklare hun roligt og små griner.. "men en ting.. Sukii.... det er vigtigt at forstå at hun nærmest er.. to forskellige piger.. i skolen og med sine venner har hun paryk og farvede kontaktlinser på, grundet.... omstændighederne omkring hende.. mens at hjemme har hun et gyldent brunt hår og lysegrå øjne.. så.. hvis du ser hende med hendes venner.. så skal du ikke spørger hvorfor hun har det på.. okay?" spørg hun roligt.. han skal jo forstå at det er vigtigt at han overholder det..

Han lå og så på hende hvor han nikkede til hvad hun sagde og fik et gys igennem sig af spænding med det med guitarene og satte sig nu let op for at se bedre på hende hvor hans 8 pack blev strammet lidt ind på grund af han skulle bruge lidt kræfter. Han kunne ikke lade være med at smile over det med Sukii og kunne nu ikke vente med at møde hende, hun lød virkelig som en intrasandt person at møde, og han undrede sig så over hvordan hendes personlighed var. Mund hun var en bitch eller en virkelig sky pige? det var endnu mere spændene at tænke over syntes han. Han smilte så stille til hende "det bliver virkelig spændene" sagde han varmt og stille så gav hende et kys igen på læberne hvor han smilte lidt drillende til hende, men måtte ømme sig lidt over sin arm, men syntes nu ikke det gjorde så ondt så længe han holdte den stille og ikke bevægede en muskel i armen.
//out

\\Tråd slut - out..